Urter til børn

Vi vil gerne have, at vores børn er robuste, trygge og sunde. Et robust barn tilpasser sig nemt, har masser af energi, er glad og engageret i livet omkring sig. Ved at støtte barnets naturlige vækst og udvikling, øger vi barnets evne til at modstå sygdom og til at tilpasse sig ved forandringer. Et sundt barn reagerer positivt på sund mad og kærlige omgivelser og kommer sig hurtigt over sygdom eller trauma, med blid behandling og mild medicin. At beskytte barnet har første prioritet for forældre og læger.

De urter jeg bruger til børn er sikre og effektive remedier der støtter og beskytter barnets ve og vel – fra spæd og helt op gennem voksenlivet – da de henvender sig til mange af de mest almindelige problemer vi ser hos børn i dag. Urteformularene fokuserer på hudproblemer, luftvejs- og fordøjelsesproblemer samt psykologiske problematikker.

Urterne er produceret i USA på baggrund af gammel kinesisk viden.

Indenfor konventionel sygdomsbehandling af børn er antibiotika med til at redde liv, men almindeligvis skrives der alt for mange recepter ud til ikke-farlige sygdomme der ofte forsvinder igen af sig selv. Eksempler herpå kan være mellemørebetændelse, bronkitis, bihulebetændelse, halsbetændelse, mave-tarmkatar, urinrørskatar og hududslæt. Ondt i ørerne er den mest almindelige årsag til besøg hos børnelægen, og standardbehandlingen er penicillin, og det selvom studier har bevist at antibiotika ikke effektivt mindsker forekomsten af øreinfektioner. Det amerikanske Center of Disease Control skønner at 20 – 50 procent af de recepter der skrives på penicillin til børn er overflødige. Gentagne antibiotikakure underminerer barnets modstandskraft overfor infektioner og gør derfor at de ofte kommer igen og igen. Desuden vil der forkomme bivirkninger som candida infektion i mave-tarmkanalen, diarré og dårlig optagelse af føden.