Zoneterapi lindrer ved kræftbehandling

Patienter, der supplerer den traditionelle kræftbehandling med zoneterapi, kan lindre bivirkningerne, og dermed få øget livskvalitet i behandlingsforløbet.
At have kræft er en stor menneskelig udfordring, men heldigvis er det ofte muligt at få et bedre liv ved at supplere den traditionelle behandling med eksempelvis zoneterapi. Denne ekstra støtte kan ikke helbrede patienten, men kan være med til at give en oplevelse af bedring og lindring af de bivirkninger, som opstår i forbindelse med kemobehandlingen.

Erfaringer har vist, at patienter, der bruger zoneterapi, får styrket modstandskraften, får mere energi samt få reduceret nogle af følgevirkningerne af sygdommen. Samme erfaring har man på Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York, hvor zoneterapi er den mest benyttede komplementære terapiform. ¤

Generelt viser det sig, at zoneterapi kan afhjælpe gener som smerter, kvalme, depression, træthed, nerveforstyrrelser, forstoppelse, åndenød og søvnløshed – uden risiko for patienten.

Udrensning af affaldsstoffer
En af dem, der har oplevet zoneterapiens virkning i forbindelse med en kræftbehandling, er Mai-Britt Nielsen, Ejby, som i april 2009 opdagede en knude i sit bryst. I løbet af sommeren blev hun opereret to gange. For at mindske bivirkningerne valgte hun at tage nogle behandlinger hos zoneterapeut Vibeke Sandbæk i Fredericia.

– Jeg har haft føleforstyrrelser i fødderne, og de er nærmest helt væk i dag. Behandlingerne kan ikke taget bivirkningerne helt, men de har hjulpet godt til bl.a. at få renset ud i kroppen. Sidst, men ikke mindst er det blevet til mange gode samtaler med terapeuten, mens jeg har ligget og fået de afslappende behandlinger, fortæller Mai-Britt.

Sekretariatschef Hanne Møller, FDZ, fortæller at medlemmer af Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) her i år har gennemgået en efteruddannelse målrettet kræftpatienter. Det betyder, at FDZ-zoneterapeuter landet over nu kan hjælpe mange kræftpatienter til en højere livskvalitet. Til behandlingen gives tilskud, såfremt patienten er medlem af Sygeforsikring ”danmark”, ligesom de fleste sundhedsforsikringer i dag også betaler for zoneterapeutisk behandling..

¤ Kilde: Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, www.mskcc.org – søg på reflexology