Lavt Stofskifte

Mange drager en forbindelse mellem lavt stofskifte og overvægt, og derfor bliver dét, at have lavt stofskifte, ofte opfattet som en undskyldning for ikke at tage sig sammen, dyrke sport og spise sundt. Men så simpelt er det ikke.

At have lavt stofskifte kan være vanvittig invaliderende, og det handler om langt mere end overvægt. Faktisk er mange kvinder og mænd med lavt stofskifte helt almindelige af bygning, og nogle er sågar meget slanke.

Symptomerne på lavt stofskifte er mange, men nogle af de mest almindelige er:

– hukommelsesproblemer
– at være vanvittig træt selv efter en hel nats søvn
– kramper i benene
– at have svært ved at blive gravid
– gentagne aborter
– føler sig altid kold, fryser nemt og sover f.eks. med sokker på
– muskeltræthed, der gør det stort set umuligt at træne
– muskelstivhed om morgenen
– symptomer på stress – uro og hjertebanken
– grov og tør hud
– ekstrem træthed – må sove til middag
– taber håret
– depression
– hukommelsestab
– søvnproblemer
o.m.a.

Det er desværre ikke spor usædvanligt, at disse symptomer forveksles med diagnoser som: stress, depression, kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi – eller ingenting!!

Desværre lader der til at være en gevaldig stigning i antallet at mænd og kvinder med lavt stofskifte. Og mange bliver enten slet ikke behandlet eller fejl-behandlet hos lægen.
Bare indenfor de sidste 2 måneder har jeg hjulpet 10 (ja, TI! ) kvinder i min klinik med at få behandlet deres stofskifteproblemer. Det er MANGE!
Faktisk mener man, at 20% af danske kvinder lider af lavt stofskifte.

Det er din skjoldbruskkirtel der styrer dit stofskifte. Skjoldbruskkirtlen sidder i halsen, på højde med adamsæblet hos mænd. Kirtlen er meget følsom overfor tungmetaller og andre toksiner i kroppen, da de har det med at optage den plads, jod, som er vigtigt for at kirtlen kan fungere, skulle have haft. Man har også fundet en sammenhæng mellem lavt stofskifte og allergi/intolerance over for gluten.

Hvad er så årsagen til, at så mange mennesker går rundt og er ubehandlede?
Tja, det er egentlig ret simpelt. Hvis din læge finder anledning til at tjekke dit stofskifte, så vil han måle det der hedder TSH (thyroid stimulating hormone) i en blodprøve. Referenceværdierne for TSH i Danmark er 0,35 – 5. Det betyder, at har du et TSH på f.eks. 3, så får du at vide, at alt er godt, og at dit stofskifte er helt perfekt. Det er så en sandhed med modifikationer. Jeg har selv haft det pænt elendigt med et TSH på 3 og det er utrolig frustrerende at få at vide, at der ikke er nogen grund til, at du taber håret, føler dig stresset, er træt som et alderdomshjem og ikke kan tabe dig.

Dit TSH (Thyroid Stimulating Hormone) skal helst ligge under 2. Men selv om dit TSH er under 2, er det en rigtig god idé at bede din læge om den udvidede stofskifteprøve. Her måler laboratoriet nemlig også dét, der hedder frit T3, frit T4 og anti TPO. Frit T3 og frit T4 fortæller ofte, at der er problemer, selv om TSH ligger fint. Anti TPO fortæller om din krop reagerer med en autoimmun respons og altså langsomt nedbryder din skjoldbruskkirtel.

Gudskelov er der enkelte læger, der er begyndt at få øje på problemet, men desværre er der lang vej endnu. Hvis du ikke kan få prøverne hos din læge, anbefaler jeg, at du kontakter en privat læge eller mig for at komme videre. Det er på ingen måde rimeligt, at du skal have det dårligt, når lavt stofskifte kan afhjælpes forholdsvist nemt.