Spis for at undgå stress

Det er ikke noget nyt. Vi er hvad vi spiser.

Men det er både det vi spiser og måden vi spiser på, der er afgørende for vores sundhed.

Napper du en hapser på vejen eller har du kun lige 5 min. til at spise din madpakke, så spiser du i en tilstand af stress og risikoen for at opleve fordøjelsesproblemer som forstoppelse, oppustethed og kvalme er stor.

Det behøver ikke at være noget du mærker lige med det samme, der kan godt gå både måneder og år, før kroppen begynder at reagerer.

Nogen har en stærkere konstitution og kan klare mere stress end andre, før symptomerne begynder at viser sig. Men fordi det er noget man måske har gjort i årevis, så har mange svært ved at koble deres fordøjelsesproblemer sammen med måden de spiser på og forstå at det altså ikke udelukkende handler om kvaliteten af maden.

Tips til ro i maven

Spis kun når du sidder stille og føler dig rolig og afbalanceret.

Undgå at spise for meget. Det er optimalt kun at spise til 90 % af mæthedsgraden og undgå store mængder kød (80 – 100 gram er nok). Spis evt. vegetarisk hvis det føles rigtigt.

Tyg hver mundfuld godt (20 – 30 gange pr. mundfuld), sans og oplev alle de smage som kommer frem og mærk glæden i det.

Undgå hvidt brød. Brug surdejsbrød, pumpernikkel, rugbrød. Undgå tungt og klægt brød – rist det.

Vær forsigtig med overindtagelse af vitamin- og mineraltilskud. Brug i små mængder og prøv at spise så optimalt som muligt.

Undgå bestrålet og genetisk påvirket mad (har lav livsenergi).

Spis simpelt. Bland ikke for mange ting på tallerkenen.

Lav så frisk mad som mulig og køb så friske produkter som muligt. Frisk mad har høj livsenergi.

Spis siddende og spis ikke mens du står, går eller ligger ned, hvilket belaster fordøjelsen.

Undgå at spise lige før sengetid.

Undgå stimulanser sent på dagen. Efter kl. 16 ingen kaffe, sort te, grøn te, hvidt sukker, som giver overfladisk urolig søvn, hvilket dræner os for energi.

Alt hvad vi indtager er energi, som prøver at balancere anden energi

Et par klassiske eksempler er, at når vi stresser for meget,  har vi brug for noget sødt eller et glas rødvin til at berolige os selv efter en lang dag. Og når vi føler os udmattede, har vi brug for kaffe og hurtig energi fra sukker til at få os op af stolen.

Vær obs på disse mønstre, og øv dig hele tiden i at mærke, hvad der får dig til at spise som du gør.

Bare vær opmærksom, så kan du sikkert ikke undgå, at få lyst til at justerer lidt hist og her.

Isabell Maria Axil