Støt brysterne

Jeg ser flere og flere kvinder i klinikken der klager over ømme, hævede og fibrøse bryster. Bryster med små knuder og cyster og ujævnt væv. De fleste mærker at det forværres væsentligt op til menstruationen. Det gør ondt og er ubehageligt, men angsten for at det kan være kræft er klart det værste.

Selvom vi stadig ikke aner hvad årsagen til kræft er, så har vi dog en masse erfaringer der måske som et samlet hele, kan hjælpe os med at forebygge.

Erfaringen viser f.eks. at ansamlinger, cyster og fibrøst væv kan være grobund for kræft, derfor er det rigtig vigtigt at forsøge at mindske og helst fjerne det helt.

Hvad kan du gøre:

Smid BH-en

Der er ingen videnskabelige beviser for at det gør en forskel. Men mange kvinder har erfaret at bøjle-bh-en må af. Bøjlen strammer og kan blokere lymfeflowet til og fra brysterne. Dermed opstår der stase i vævet omkring brysterne og små knuder og ansamlinger sætter sig nemmere i det område.

Jod

Danmark er et meget jod-fattigt område. Faktisk er det årsagen til at man tilbage i 1970´erne begyndte at tilsætte jod til almindeligt bordsalt. Men i dag hvor vi hellere bruger Himalayasalt, middelhavssalt, o.lign. i stedet for det kemisk rene salt, så har mange danskere stadig jodmangel. Det gode ved jod, er at det kan nedbryde ansamlinger som fibrøst væv, cyster o.lign. og så er det meget vigtigt for en sund og velfungerende skjoldbruskkirtel. Få dråber jod i flydende form, kan dagligt smøres direkte på brysterne og du vil over tid kunne både se og mærke at de små ansamlinger opløses. Du kan også bruge tang i madlavningen eller tage jod som kosttilskud.

Leverafgiftning

Ømme og hævede bryster er et symptom på det man kalder østrogendominans. Altså en ophobning af kroppens egne østrogener, østrogenlignende stoffer fra kemi eller begge dele. De høje mængder østrogen kan være en direkte konsekvens af dårlig leverafgiftning. For når leveren ikke formår at afgifte de brugte hormoner og de kemiske stoffer, så vil de ophobe sig og recirkulerer i kroppen. Derfor er fokus på leverafgiftning yderst vigtig. Jeg anbefaler i den forbindelse forskellige kosttilskud og urter der støtter leveren samt leverskylninger med olie og kaffelavementer. Alt sammen effektive og nødvendige metoder for at få de overskydende østrogener ud af kroppen.

Progesteron

Østrogendominante kvinder har også typisk et lavt progesteron niveau. Det vil sige at det godt kan være ‘normalt’, men kroppen opfatter det som en mangel pga det høje østrogenniveau. Der er ikke balance og kroppen viser tegn på progesteronmangel, som oppustethed, væskeophobninger, hovedpine/migræne ifbm menstruation. Du vil kunne dæmpe kroppens reaktion på østrogenerne ved at tilfører progesteron f.eks. i form af en naturlig progesteroncreme. Opsøg evt. en behandler med speciale i hormonterapi.

Brystmassage

Brystmassage er en gammel kinesisk teknik som desværre er gået lidt i glemmebogen. Massagen stimulerer flere vigtige akupunkturpunkter, og giver en forøget energigennemstrøming af brystet, eventuelle knudedannelser løsnes og brystvævet kommer hurtigt til at føles mere levende, fast og sundt.

  • Brystmassagen startes ved at gnide håndfladerne kraftigt mod hinanden, indtil de bliver godt varme.
  • Læg herefter hånden på brystet – så brystvorten ikke berøres.
  • Nu laver du faste og langsomme cirkulære massagebevægelser.
  • En roterende, løftende og krammende bevægelse ind mod brystbenet. Altså en opad og udad roterende bevægelse – 36 gange.
  • Derefter masseres modsat 24 gange. Altså ind mod brystbenet i en nedadskubbende bevægelse.
  • Cirkelbevægelserne skal være let ‘æltende’ og taget skal være fast, men det må aldrig blive hårdt og smertefuldt.
  • Brug gerne lidt god massageolie til massagen og gør det til en vane at lave den dagligt, f.eks. om morgenen når du kommer ud af badet.

Rigtig god fornøjelse med at holde dine bryster sunde og raske

 

 

Kilder:
http://www.johnleemd.com/breast-cancer-natural-progesterone-part-2.html
http://www.breastcancerchoices.org/drbrownstein

Big Pharma Hides the Truth About Coffee Enemas and Cancer (video)


Tommy Iversen ‘Elskovskunst’

Isabell Maria Axil

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.