gentagne infektioner

Mange forældre oplever at når barnet starter i institution, så starter også en tid hvor barnet ofte er sygt. Det er helt normalt og helt i orden at barnet er forkølet og har lidt maveproblemer. Det er egentlig et udtryk for at barnets immunforsvar trænes og lærer nye bakterier og virus at kende – og det er som det skal være. Men rigtig mange børn lider af svære gentagne infektioner. Det starter ofte med en forkølelse der udvikler sig til mellemørebetændelse eller lungebetændelse. Barnet får penicilin og har det godt i et stykke tid, indtil en ny infektion dukker op og en ond cirkel er startet.

Det er helt typisk at et barn behandlet med penicillin får svækket sit immunsystem yderligere for hver penicillinbehandling, derfor ser man ofte at infektionerne kommer igen og igen, og måske oven i købet tiltager i styrke.

I den kinesiske medicin siger man at en stærk lungeenergi sikrer en god modstandskraft, blandt andet fordi lungerne er forbundet med huden, der er ”den ydre lunge” og som beskytter barnet mod ydre påvirkninger. Små børn har en relativt svag lungeenergi og deres modstandsevne er dermed skrøbelig. Men denne skrøbelighed er faktisk også barnets styrke idet den også gør at barnet er meget modtagelig overfor den rigtige behandling.

Zoneterapien genopretter blidt og effektivt den ubalance der er opstået i det lille barns krop. Både fordøjelsen og immunforsvaret styrkes markant når barnet begynder at få behandling. Når jeg behandler børn, er det vigtigt at der hurtigt sker fremskridt, derfor vil jeg altid rådgive omkring barnets kost og eventuelt anbefale nogle få kosttilskud der vil hjælpe jeres barn til hurtigt at komme sig.