Sådan er det at få

behandling

En behandling hos mig er mere end zoneterapi

Zoneterapien er altid udgangspunktet i mine behandlinger, men en konsultation indeholder også healing og vejledning omkring kost, urter eller kosttilskud – alt efter hvad du har brug for.

Jeg behandler dig altså både rent fysisk, ved at masserer specifikke punkter under dine fødder, men jeg bevæger og påvirker også energien i din krop og i dit sind, så der kommer flow og bevægelse i hele dig.

Første gang vi ses, hører jeg din historie og under behandlingen danner jeg mig et billede af, hvordan din krop har det og hvordan jeg skal gribe behandlingen an. Nogen gange kan det være nødvendigt, at du selv arbejder med og ændrer på nogle vaner, andre gange er det bedste ikke at gøre andet end at dukke op til behandlingerne.

 

Hvor ofte skal man have behandling?

Et behandlingsforløb er meget individuelt, og forløbet og antallet af behandlinger varierer meget. Men som udgangspunkt, kan det være en fordel i starten at komme 2-3 gange med en uges mellemrum. Senere kan der gå 2-3 uger imellem, og når du har det godt igen, kan du måske nøjes med blot at få en behandling, når du føler du trænger. De fleste kan sagtens selv mærke, hvornår det er tid.

Har du en mere kompleks sygdomshistorie, kan et behandlingsforløb godt strække sig over længere tid. Men der er altså hverken en nedre eller øvre grænse for, hvor mange behandlinger et forløb kan strække sig over. Og det vil altid være nødvendigt undervejs at regulerer og rette til, alt efter hvordan du har det og hvordan du reagerer. Så både antallet af behandlinger og den tid der skal gå i mellem er er meget individuelt og typisk noget vi vurderer sammen, fra gang til gang.

De fleste af mine klienter kommer ikke kun når de bliver syge, men bruger zoneterapien forebyggende og som en vigtig del af en sund livsstil.

Reaktioner på behandling

Efter en behandling er det helt normalt at du kan mærke forandringer i kroppen. Enhver reaktion hænger sammen med, at din krop forsøger at opnå en bedre balance og almen tilstand. Reaktionerne er altså et godt signal. Et signal om, at dine organer er begyndt at arbejde mere optimalt og at behandlingen har sat noget i gang. Det er ikke til at forudsige hvordan din krop vil reagere, da reaktionerne er meget individuelle. I langt de fleste tilfælde, vil du efter en behandling med zoneterapi mærke en lindring og en veltilpashed, men følgende reaktioner er ikke spor unormale:

  • Afslappethed, træthed og trang til hvile
  • Midlertidig utilpashed
  • influenzaagtige symptomer
  • Prikkende fornemmelser i kroppen
  • Hyppig vandladning
  • Stærk lugtende urin eller afføring
  • Øget tarmfunktion
  • Ændring af afføringsmønster
  • Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
  • Midlertidig opblussen af sygdommen
  • Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, kan blusse op
  • Psykiske reaktioner, spændende fra gråd til stor glæde

Er du i tvivl om dine reaktioner skyldes behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Husk at lægeordineret medicin ikke må stoppes uden samråd med både mig og din læge.
Sørg for at hvile meget, og drik rigeligt med vand, det medvirker til at frigjorte stoffer i organismen skylles ud.

Jeg har tavshedspligt

Af hensyn til behandlingen, fører jeg journal, som du altid er velkommen til at læse. Jeg er registreret og tilmeldt hos Datatilsynet og opbevarer din journal i henhold til persondataloven.