Graviditet

Zoneterapi hele graviditen igennem

Det er vigtigt at understrege at der ikke er nogen som helst risiko forbundet med at få zoneterapi under graviditeten. Tværtimod er zoneterapi til gravide en fremragende hjælp til den gravide krop. Zoneterapi under graviditeten forbereder kroppen på fødslen. Hvis du har gået til zoneterapi, for at forebygge nogle af de ovennævnte gener, får du både i pose og i sæk, idet behandlingens overordnende mål er at afbalancere, harmonisere og genopbygge alle kroppens funktioner. Blodcirkulationen er nu optimal, dvs. at blodet strømmer igennem kroppen og alle muskler på en bedre måde end før. Livmoderen er næret bedst muligt via denne indirekte stimulation, og denne fantastiske muskel er i form som en maratonløber, før den store dag.

Forebyggelse og behandling af symptomer som kvalme og bækkensmerter

Kendte graviditetsgener som kvalme, forstoppelse, åreknuder, ødemer, kramper, iskias- og bækkensmerter, blærebetændelse og søvnproblemer kan alle forebygges og behandles med jævnlig behandling. Behandlingerne skal ses som et supplement til den fødselsforberedelse du ellers har valgt. Zoneterapien kan altså ikke stå alene som fødselsforberedelse. Men uanset om du har valgt gravidyoga, afspænding eller ‘Smertefri fødsel’ så vil opleve at kombinationen af behandling og fødselsforberedelse vil give dig den ro og harmoni i krop og sind som du har brug for, og som derfor vil medvirke til at mindske diverse graviditetsgener.

Endorfiner

Zoneterapi er kendt for at udløse endorfiner (kroppens eget morfin) der gør at man føler sig afslappet, veltilpas og døsig. Det er en meget vigtig del af behandlingen, da stresshormoner i en gravid krop laver en hel del ballade. Derfor er det vigtigt at du hele graviditeten igennem forsøger at holde dit stressniveau så lavt som overhovedet muligt. Det kan være lidt af en bedrift for de fleste kvinder i dag, derfor er det en rigtig god idé at bruge zoneterapien til at komme ned i gear og ‘nulstille’ kroppen.