hudproblemer

Hudproblemer, som bylder, bumser, eksem, kløe mm, kan være tegn på at de indre organer er svækkede men ofte handler det om at kroppen har vanskeligt ved at neutralisere og komme af med giftstoffer.

Man kan være født med en allergisk tendens, eller man kan få tendensen som en konsekvens af uønskede reaktioner på f.eks. medicin, fødevare, infektioner eller overdreven udsættelse for syntetiske forbindelser. Udslæt og akne kan også være en naturlig reaktion på hormonelle ændringer, ændringer i kostvaner, eller i forbindelse med sygdom eller stress.

Når kroppen ikke er i stand til på normal vis at afgifte sig selv gennem blæren, lunger og tarme, så vil den deponere giftstofferne i huden, som et alternativt afgiftningsorgan. Toksiner vil hobe sig op i blodet, og når et vist niveau er nået, vil kroppen forsøge at opbevare disse giftstoffer i form af små knuder eller cyster, eller kroppen vil forsøge at slippe af med giftstofferne ved at danne små bumser, bylder eller revner der tillader blodet at udrense sig selv gennem huden. Huden er afgjort ikke noget effektivt organ for udskillelse, hvilket er grunden til at inflammation, puds, ømhed og kløe ofte er det meget uheldige resultat af hudens klodsede forsøg på at løfte kroppens afgiftningsbyrde.

Hudens vitalitet er knyttet til lungerne der igen står i tæt forbindelse med tyktarmen. Derfor er fordøjelsen en meget vigtig faktor i alle hudproblemer. Man kommer simpelthen ikke udenom at skulle ændre sin kost og rydde op i fordøjelsen. Du er hvad du spiser – og det kan ses!
Jeg har mange års erfaringer i netop hudproblemer, og kan hjælpe dig med at lægge en fornuftig kostplan, så din hud igen bliver ren og pæn.

Ved hjælp af zoneterapien vil du få styrket fordøjelsen og aktiveret de udrensende organer, så de igen kommer til at arbejde optimalt.

Husk også at sæbe, shampoo, bodylotion, parfume, deodoranter og lignende er produkter der som regel er fremstillet ved hjælp af kemiske opløsningsmidler og syntetiske tilsætningsstoffer. De optages direkte i blodbanen via huden og griber dermed forstyrrende ind i dit immunsystem. Selv såkaldte ”naturlige” produkter indeholder ofte skjulte kemikalier. Så vær kritisk overfor dine hudplejeprodukter, og undgå at smøre noget på din hud du ikke kan udtale og ikke aner hvad er.