Eksem og udslæt

Udslæt hos børn er almindeligt og kan komme og gå 

Akne og udslæt er naturligt og forventet hos små børn der gennemgår hormonelle forandringer og jævnligt bliver introduceret til nye fødevarer. Udslættet kommer og går og ses ofte i forbindelse med tandfrembrud, feber og akut sygdom. Som regel går det over af sig selv, men skulle udslættet mod forventning ikke forsvinde, så kan zoneterapien være en stor hjælp til at støtte kroppens organer og dermed hjælpe dit barns krop med at rydde op og slippe af med de affaldsstoffer der må ha’ hobet sig op i blodet.

Når udslættet ikke går væk af sig selv

Når udslættet er mere vedholdende, kan det handle om at barnets organer ikke er fuldt udviklede og derfor mangler evnen til at neutralisere og eliminere de affaldsstoffer der ræser rundt i blodet. Disse affaldsstoffer er ofte helt naturlige affaldsstoffer som dannes i barnets krop i forbindelse med kroppens normale forbrænding. Men det kan også være kedelige ting som barnet eller moderen har optaget via omgivelser/miljø, eller svamp i huden. Barnet kan også være født med en allergisk tendens og derfor reagere uheldigt på modermælkserstatning, medicin, vaccinationer, svært fordøjelige fødevarer eller kemi i vores miljø. Dette ses typisk som atopisk eksem, astma-eksem, børneeksem eller endogen eksem.

Zoneterapi kan støtte og afhjælpe

Zoneterapien kan hjælpe børn med eksem og udslæt. Formentlig fordi zoneterapien støtter og aktiverer barnets fordøjelse, der er tæt forbundet med lungerne og huden. En sammenhæng der også gør, at det er yderst vigtigt at kigge på barnets kost og måske støtte med kosttilskud og urter.