Nedsat sædkvalitet

Danske mænds fertilitet er stærkt truet

Desværre ser vi i øjeblikket en voldsom stigning af mænd, der har problemer med fertiliteten. Faktisk har danske, norske og tyske mænd den dårligste sædkvalitet i verden, og det er dermed en sjældenhed at en dansk mand både har sunde sædceller samt et optimalt antal sædceller. Det står faktisk så slemt til, at forskerne mener at om en generation vil hveranden mand være steril.

Feber, sauna og varme

De fleste ved at feber ødelægger sædcellerne og at høje varmegrader omkring pungen er årsag til at sædcellerne ødelægges. Derfor har man længe anbefalet, at mænd der ønsker at få børn undgår sauna, varme bade, stramtsiddende bukser og at sidde med en laptop i skødet.

Kemi og pesticider

I de senere år er der så også kommet stort fokus på vores miljø. Forskerne mener at kemi, pesticider og mangel på vigtige næringsstoffer er yderst vigtige faktorer, som spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt en mand kan danne stærke og sunde sædceller. De kemiske stoffer i miljøet har vist sig både at påvirke sædcellernes DNA, udseende, samt deres evne til at bevæge sig.

En kombination af zoneterapi og de rigtige næringsstoffer kan styrke sædkvaliteten markant

Zoneterapien kan hjælper organerne til at arbejde mere effektivt. Flowet af blod, lymfe og energi i dine organer øges og dine organer bliver derfor bedre til at afgifte. Behandlingen vil også forbedre energien i nyreområdet, som er tæt forbundet med evnen til at danne sunde levedygtige sædceller. For at kunne afgifte toksiner og for at kunne danne nye sunde og raske sædceller, skal der være en vis mængde næringsstoffer og antioxidanter tilstede i kroppen. Jeg hjælper dig med at finde de helt rigtige kosttilskud, som vil hjælpe med at bygge nye stærke celler.

Ting tager tid

Optimalt set indeholder 1 enkelt ejakulation 120 millioner rakse sædceller. Mindre end 20 millioner udgør et fertilitetsproblem. Når man får testet sin sædkvalitet og der er noget galt, så dobbelttjekker man og laver endnu en test kort tid efter. Hvis den også ser skidt ud, så venter man 3 måneder med at tage en ny. En sædcelle skal nemlig bruge 74 dage på at modnes. Du skal altså regne med, at der går minimum 3 måneder, før resultatet af dine livsstilsændringer kan ses i en sædprøve.