Ondt i ryggen

Ondt i ryggen er egentlig en bred betegnelse for ømhed, smerter, spændinger og udståling i både nakke, skuldre, ryg, lænd og hofter.

Årsager til smerterne

Der kan være mange forskellige årsager til at man har ondt. Det kan være alt fra muskelspændinger, stress, dårlig kropsholdning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, fordøjelsesproblemer, følelser osv. Faktisk er det en udbredt misforståelse, at der hvor det gør ondt, også er der hvor der skal behandles. Det er bl.a. derfor man kan komme ud for at træning og massage ikke altid er nok.
Når jeg behandler dine fødder, behandler jeg hele din krop. Ved gennemgangen af alle fodens zoner, mærker jeg hvor dine spændinger sidder og behandler dem.

En dårlig fordøjelse kan give ondt i lænden

Der kan sagtens være en direkte forbindelse mellem det du mærker i kroppen og det jeg mærker på fødderne. Men det sker også ofte, at der ikke er nogen umiddelbar logisk sammenhæng. Alligevel vil der typisk ske positive forandringer, når vi tillader os at se kroppen som et hele og behandler alt hvad der er af spændinger og ubalancer.
På den måde vil du opleve at smerter i ryggen godt kan hænge sammen med en dårlig fordøjelse, eller at spændinger i nakke eller lænd kan handle om f.eks. stress og/eller mangel på søvn.