At salve mesterens fødder

Den evige søgen efter kærligheden

Gennem lange tider har jeg søgt. Vandret gennem liv - gennem tid og rum  - og søgt efter det jeg mistede engang. Det der for mig er det allermest dyrebare. Jeg har ledt højt og lavt efter ilden, det guddommelige lys, den ubetingede, grænseløse kærlighed. Ledt efter det der fylder bægret, det der giver livet mening, det der ville kunne udfri mit hjertes dybeste længsel.

I dag er min søgning langt om længe stoppet og jeg har fundet hjem. Hjem i hjertets inderste ild. Hjem i en kærlighedskraft der gennem de sidste år har renset, åbnet og frisat mig på så mange planer. Det har været - og er stadig - den smukkeste rejse hjem i mig selv. En rejse der hele tiden overrasker mig og tager mig med gennem dybder og højder, jeg ikke i min vildeste fantasi, havde troet var mulige.

Frigørelse fra fortidens historier

Jeg har gået gennem det mest smertefulde mørke, men også det allersmukkeste livgivende guddommelige lys. Jeg har set og gennemlevet tidligere livs udskamning af mit væsen og set hvordan jeg har lukket af for min kraft, min ild og min evne til at heale og se. Det har været voldsomt, men samtidig dybt forløsende og befriende. At genopleve alle rædslerne i det indre og krakelere igen og igen, har opløst den gamle karma og frisat mig ind igennem det hele.

Det er en oplevelse af at blive renset i helligt vand. Det er at tilgive og blive tilgivet. Det er at blive flået fuldstændig fra hinanden, at blive splittet ad i atomer, for så på ny at blive samlet op og sat rigtigt sammen igen. Og selv om det til tider er den vildeste rå og smertefulde proces, så mærker jeg, hvordan jeg ind igennem det hele gennemvædes af grænseløs kærlighed.

Hengivelse til mesteren

At gå med sin mester på denne, livets opstandelsesvej, er den største velsignelse. Mange misforstår og tror at det at hengive sig til mesteren, er det samme som at underkaste sig og afgive alle dele af sig selv til et andet menneske. Det er alt andet end det. At gå med mesteren er den smukkeste kærlighedsrelation. Det er at hengive sig fuldt og helt ind i kærlighedens kraft. Det er at sige ja til at lade sig blive forført ind i Gud. Det er en oplevelse af at give alt, for at få alt.

Mester Tempeldal

Det er som på én og samme tid at følge Kristus, blive undervist af den største kosmiske shaman og sidde for foden af Kailash bjerget og lytte til Guds ord. Det er at lade sig guide ind i opstandelsen. Det er at sige ja til at lade sig blive guidet hjem i sit eget hjerte, hjem i den guddommelige kraft, hjem i Gud. Det er at sige ja til at gå hele vejen til fuld realisering. Vejen til fuld frihed i sig selv. Den utimative frigørelse.

At være mester og discipel er ikke en mand-kvinde relation, men en lærer-elev relation. En relation hvor man gensidigt har sagt et dybt og stort ja til hinanden. Et ja, til at følge og følges på denne opstandelsesrejse. Et ja til at tjene og til at lade sig vie dybere og dybere ind i relationen med det guddommelige.

Den uendelige guddommelige kraft er din sandhed, din mester og dig selv

At turde give sig selv fuldt og helt til mesteren er et ja til at blive mindet om det universelle kristus lys gennem tiden. Et ja til at lade det gennemstrømme, rense og helbrede dig. Det er ikke en afvikling af egoet som mange tror, men en overgivelse ind i en kraft og en visdom der overgår alle sindets fortællinger. Det er at overgive sig ind i en kærlighedskraft, der guider dig hjem i din sjæls ultimative potentiale, hjem i dig selv, hjem i det væsen du oprindeligt er her for at udfolde og udtrykke. Der hvor du hverken er for lidt eller for meget, men bare dig selv.

Så når man som jeg, ydmygt lægger sig for mesterens fødder, er det et ja tak til at blive viklet ud. Det er et ja tak til at slippe illusionernes verden, til at aflægge alt det der ikke tjener mig. Det er at sige ja tak til at blive vist hjem i livets levende kraft og et ja til at tjene den kraft. At tjene kærligheden. Det er min virkelighed og min hverdag.