Ensomhed og alenehed

Mange på erkendelsesvejen kan gå med en oplevelse af at være forkerte, ensomme og alene. Faktisk møder jeg dagligt mennesker, der føler sig udenfor. Føler at de er anderledes og generelt synes at det er svært at være i verden. De går med en helt grundlæggende oplevelse af, at blive vurderet af andre som værende småskøre, fjollede , for alternative, for spirituelle, for meget, for underlige.

Det er selvfølgelig aldrig virkligheden, men snarere en følelse der bor virkelig dybt i os. Det er typisk de gamle dogmer og samfundets idéer som vi er kommet til at købe ind i, der så kan gå hen og blive til virklighed. En slags selvopfyldende profeti. Man kan sige, at vi selv har købt ind på fortællingen om at vi nok er lidt mærklige, der så gør, at vi selv er med til at forstærke den oplevelse i os selv.

Vejen ud af den følelse, er at dykke dybt ned i de oplevelser der er årsagen til forkerthedsfølelsen. Det kan sagtens være noget du har oplevet i dette liv, men jeg ser meget ofte, at det er oplevelser der ligger endnu længere tilbage. Ting du som sjæl, har været udsat for i tidligere liv og som nu kommer op til overfladen for at blive mere tydelige end de måske nogen sinde har været.

Og der er det vigtigt, at bruge ensomheden. Bruge oplevelsen af at være udstødt, underlig, en skæv eksistens. Og ikke lade dig diktere af andres oplevelse af dig. Det er vigtigt at tage fat i følelsen og se den som en dyb mulighed. En åben dør til at dykke ned og gå på opdagelse i hvad det handler om. Hvor, hvornår og hvem har gjort dig forkert. Hvor stammer følelsen helt oprindeligt fra? Og så gå derned, derind igen og igen og se den og mærke den og heale den helt i bund, for at du kan blive fri af den. Det er at dykke helt ned i dybet sammen med mig og finde ind til smerten og såringen, og give den omsorg, forståelse og kærlighed, for derigennem at frisætte og løskøbe dig fra de gamle overbevisninger.

Vi er alle helt unikke væsner, der er fuldt ud værdige til livet. Vi er her som et udtryk for det lys, som er hele eksistensen. I det lys er vi alle lige og alle har lige meget værdi. Når vi erkender det i det indre, som værende fuldstændig virkeligt, så bliver det atter muligt at træde ud i verden i fællesskab med andre og føle sig værdig i sig selv.

Deri genskabes muligheden for at tiltrække nye, smukke og meningsfulde relationer og for igen at kunne hylde og elske det unikke menneske - dig selv.