Healing af karma

At gøre op med karma.

Karmiske fortællinger er noget vi alle har. Vi har allesammen karma.

Karma er ikke som mange tror, en form for dårlig energi der forfølger os. Karma er at kaste en sten ud i vandet og så den skaber ringe i vandet. Altså en konsekvens af vores handling. Karma er, når du sparker til en sten og få ondt i foden. En helt naturlig konsekvens af vores måde at være på og leve på.

Jeg oplever karma lidt som en gammel LP plade der drejer rundt og rundt og rundt. En følelse af at gennemleve diverse temaer på realiseringsvejen igen og igen og igen - for at bevæge dem dybere. For at gøre det bedre, for hver gang jeg møder dem. Det er at se mig selv, undersøge mig selv, forbedre mig selv.

Det er at blive konfronteret med handlingsmønstre, tankemønstre og måder at reagere på igen og igen, indtil der ikke længere er noget der trigger mig. Indtil jeg føler mig fuldstændig fri i mig selv. Der hvor jeg ikke længere er slave af mine temaer, af undertrykkelsen gennem tiden, af dogmer, idéer og overbevisninger der stiller spørgsmålstegn ved min værdighed til lyset.

Det er det samme for alle. At vi har karmiske fortællinger der holder os fanget i den samme rille på LP-pladen. Når du oplever at dit liv kører i ring, at du gentager de samme mønstre igen og igen, liv efter liv, der hvor du føler dig fanget og handlingslammet.

Men lige der kan du rent faktisk tage en aktiv beslutning om at ændre det. Det er noget de færreste er klar over. Langt de fleste oplever sig selv som ofre for deres karma. At det er det samme som en ‘skæbne’. Men der findes ingen skæbne. Muligheden for alle væsner, er at opdage at døren til frisættelse ALTID er åben. Men det er dit valg om du vil træde ind.

Den dag du vælger aktivt at frisætte dig selv, at sige ja til at træde ind på livets vej, der opstår også muligheden for at frisætte dig selv for de gamle karmiske bindinger. Det er her du renses i ilden, frisættes til at blive dig selv og gradvist opdager at livet ændres og bevæges og gamle karmiske fortællinger går i opløsning.

At frisætte sig selv ind i livet er en gradvis og meget smuk proces. Noget vi kan arbejde med både i en session og i Det Velsignede Rum.

Forrige
Forrige

Kundalini

Næste
Næste

Healing af kroppen