Hovedpine og migræne

De mest almindelige årsager til hovedpine

Hovedpine kender de fleste af os. Nogle gange er årsagen enkel – høj feber, for meget alkohol, et højt stressniveau eller nakkespændinger. En fornemmelse af overtryk, af at noget er "for meget" – et indre pres der stiger opad i kroppen.

Mange kvinder oplever også hovedpine eller migræne op til menstruationen. Det skyldes det hormonelle overload, der opstår i kroppen – og som faktisk er et udtryk for, at leveren er overbelastet. En slags indre forgiftning.

Andre hyppige årsager er:

  • For lidt vand eller mangel på magnesium

  • Fødevarer kroppen ikke trives med

  • Ubalance i tarmfloraen

  • Ustabilt blodsukker

  • Ophobning af affaldsstoffer i blodet som følge af dårlig kost, eller fordi lever, nyrer og tarme har svært ved at afgifte

Disse typer hovedpine er heldigvis forholdsvis lette at behandle – med zoneterapi, urter og kostændringer.

Migræne og det indre energetiske pres

Men så er der den type hovedpine, som er svær at forklare med almindelig medicin. Den der kan være fuldstændig invaliderende – og hvor selv stærk smertestillende medicin ikke hjælper synderligt.

Det er den hovedpine, der stammer fra et dybt, indre energetisk pres. Her kommer videnskaben til kort. Du kender måske symptomerne: kvalme, lysfølsomhed, ekstrem træthed og en følelse af ikke at kunne tænke en klar tanke. Man føler sig grundlæggende syg.

Denne type hovedpine kræver en vedvarende og dedikeret indsats for at heale sig selv – og desværre er det her, mange giver op, inden de når i mål. Det er virkelig ærgerligt, for du behøver ikke at lære at leve med det. Mere medicin og mere kemi i kroppen er ikke løsningen – selv om det naturligvis kan være nødvendigt i perioder.

De uforløste følelser og åndedrættet

Løsningen finder vi i stedet i dybet af dig selv.

Det kan virke svært at forstå, at invaliderende hovedpine kan hænge sammen med gamle oplevelser, glemte følelser og ubearbejdede traumer, der ligger begravet dybt i kroppens energisystem. Men det er præcis det, jeg igen og igen oplever i mit arbejde med mennesker, der har kæmpet med kronisk hovedpine i årevis.

En del af det, der sker, er at vi på et ubevidst plan er begyndt at begrænse vores åndedræt. Vi trækker ikke vejret frit. Det frie flow af energi og ilt ud i kroppen er blevet blokeret – og det skaber lukninger i energisystemet og i chakraerne.

En vigtig del af healingen er derfor, at du lærer at trække vejret frit igen. Det er ikke et quickfix – det kan tage tid og kræver tålmodighed. Men det er muligt.

Jeg hjælper dig med at afdække de temaer og følelser, der ligger bag, og med blid, healende behandling åbner vi sammen op i kroppen – så energien igen kan flyde frit, og hovedpinen langsomt kan slippe sit tag i dig.

Priser

  • 1,5 times session god til dig der kommer første gang, eller som blot ønsker at have tid nok.
    Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer.

  • En time på briksen til zoneterapi.
    Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer.

  • 1,5 time som vi bruger efter dit behov. Det er typisk en kombination af samtale, healing og bevidsthedsdeling. Den lidt længere behandling til de dage hvor 1 time er i underkanten.

  • En time hvor jeg ser ind i det du kommer med

RAB-registreret

Jeg er registreret alternativ behandler, hvilket betyder at du kan få tilskud til zoneterapi via sygesikringen ‘danmark’ eller anden sundhedsforsikring, som f.eks. PFA, Nordea Pension eller Danica.

Åbningstider

Jeg holder åbent alle hverdage for behandlinger og sessioner. Er der noget akut, er du velkommen til at sende en sms.

Bor du langt fra København, er det også muligt at booke samtale og fjernhealing pr. telefon.

Alle sessioner foregår på Sortedam Dossering 59, 2100 København Ø og kan bookes online.

Mandag–Fredag kl. 10.00–18.00