Influenza – afhjælp symptomerne med moderne kinesisk urtemedicin

Selv om du synes, du gør alt det rigtige for at styrke dit immunforsvar – spiser sundt og tager alle de rigtige kosttilskud – så er der alligevel altid en risiko for at blive ramt af forkølelse, influenza eller anden virus.

Faktorer som stress, følelser, miljø og genetik spiller også en stor rolle. Så 100% sikre bliver vi næppe.

Men skulle du være så uheldig, at blive ramt af virus, er der alligevel rigtig meget du kan gøre. Og med den rigtige behandling, kan du både undgå at symptomerne udvikler sig og du kan forhindre at sygdommen trækker ud i langdrag.

 

Moderne kinesisk urtemedicin

Mange tror fejlagtigt at kinesisk urtemedicin er meget komplekst og kun kan udskrives af kinesiske læger og akupunktører med lange udenlandske urteuddannelser bag sig. Men det er helt forkert.

Kinesisk urtemedicin rummer uendelige muligheder og kan bestemt bruges til at afhjælpe komplekse problemstillinger. Men også de mere simple symptombilleder, som f.eks. den klassiske forkølelse og influenza lader sig behandle af denne tusindeår gamle lægekunst.

 

Symptomer

De symptomer som jeg vil dele behandlingsmuligheder på her, er alle de klassiske symptomer som ondt i halsen, feber, hovedpine, ondt i muskler og led, træthed, hoste, slim, snot, kulderystelser mm. Alt det du kender, der hører til billedet af en influenza-ramt.

Vi taler altså om symptomer som vi normalt ville klare os igennem, men som også potentielt kan udvikle sig og i sidste ende kan kræve lægebehandling.

 

Kom hurtigt i gang

Som sagt er det vigtigt at du kommer hurtigt i gang med at tage urtemedicinen, da det er af afgørende betydning for sygdommens udvikling, at der bliver sat ind i tide.

Virus har det nemlig med at trænge ind i kroppen og herfra langsom starte en lavine af forskellige og ofte ret blandede symptomer. Så jo hurtigere vi kan få de indtrængne patogener ud af systemet, jo mindre invasivt vil det føles.

 

Urter til de første stadier

Følgende formularer bør tages straks du mærker tegn på influenza.

Du bør tage en forholdsvis stor dosis. Det man også vil kalde en akut dosis. Det er typisk 3-4 pipetter (60-80 dråber) i et lille glas vand 3-6 x i døgnet.

Urterne skal tages 1/2 – 1 time væk fra mad, for at have optimal effekt.

Hvis symptomerne klinger af og du får det bedre, er det vigtigt at du fortsætter med at tage samme høje dosis et par dage endnu, for derefter at gå ned på halv dosis i en uges tid – også selv om du føler dig fuldstændig rask.

 

Initial Defense

Initial Defense er skabt ved at sammensætte to af de vigtigste urteformularer for begynderstadiet af febersymptomer.  Yin Qiao  og San Ju Yin. Yin Qiao er en stærkere urteformular der dæmper feber og toksisk varmepåvirkning (f.eks. opsvulmet og smertefuld hals) og mere intense tilstande.

Sang Ju Yin er til de mildere symptomer og specielt fokuseret på lungeproblemer (f.eks. hoste, løbende næse og tørre, kløende øjne). Formularen styrker/balancerer og afslapper den ydre krop.

Udrenser varme og toksiner. Spreder akkumuleret lunge Qi og hjælper dermed mod hoste.

God til de fysiske symptomer i begynderstadiet af varme/febrile symptomer.

  1. Feber, kulderystelser, tørst, øm hals, hovedpine, hoste, stiv hals og ømme/kløende/tørre øjne (feberaspekter pga. akkumulering af vind/varme og toksiner).
  2. Bruges forebyggende ved epidemier.
  3. Ved influenza, betændelse i mandler, svælgkatar, akut halskatar.
  4. Begynderstadiet af lungebetændelse og bronkitis.

Psykiske og spirituelle symptomer

  1. En følelse af angst/uro, irritation forbundet med varmeakkumulering i brystkassen.
  2. En følelse af snarlig kommende »dommedag«; at noget ubehageligt snart vil indtræffe.
  3. Følelse af mental og fysisk utilpashed som mange føler før og under en influenza.

Er tilstanden ikke afhjulpet inden for 12-48 timer, er det nødvendigt at reevaluere symptomerne og skifte strategi. Se afsnittet om senere stadier.


Gan Mao Ling

Er en af de gamle klassiske formularer der som Initial Defense også nærmest skubber virus ud af kroppen, før den rigtig når at få fat og synke dybere ind, hvor det bliver vanskeligere at behandle. 

Gan Mao Ling uddriver vind og varme fra de yderste lag i kroppen og kan bruges ved:

  1. Lungeproblemer.
  2. Forkølelse, influenza.
  3. Halsbetændelse, hoste, øjen-/ørebetændelse.
  4. Bihule/pandehulebetændelse med løbende eller gul slimudskillelse.
  5. Løbende næse, røde øjne, eksem.
  6. Stivhed i ryg og nakke.

Er tilstanden ikke afhjulpet inden for 12-48 timer, er det nødvendigt at reevaluere symptomerne og skifte strategi.

 

De senere stadier

Hvis du er i den situation at symptomerne nu forværres eller du bare ikke nåede at tage urter hurtigt nok, så fortvivl ikke. Her følger de formularer der er endnu mere målrettede mod de symptomer som virus kan udvikle sig til under en influenza.


Halsbetændelse 

Phlogisticlean

Denne formular er en af mine absolut favoritter indenfor kinesisk medicin. Denne formular er rigtig god til ondt i halsen, halsbetændelse, halskatar og hævede lymfeknuder i halsområdet.

Den virker ved at udrense slim, hede og giftstoffer i lymfesystemet. Den har sit fokus på lymferne i halsen og kan ofte tage en begyndende halsbetændelse på blot et døgns tid.

Urterne har effekt uanset om du har ondt i halsen pga bakterier eller virus.

Fysiske indikationer

  1. Betændelse i lymfekirtler
  2. Halsbetændelse, halskatar
  3. Rødmen og betændelse i hud og slimhinder

Formularen spreder og udrenser slim, hede og toksiner fra blodet og lymfesystemet og modvirker betændelse, opsvulmethed og smerter specielt i hoved- og halsområdet.

Tag 2-3 pipetter, 40-60 dråber 3-4 x dagligt til symptomerne forsvinder.

 

Feber

Purge Heat

Purge Heat er endnu en af mine yndlingsformularer i den kinesiske medicin. Det er en hidsig og yderst effektiv formular til at udrense alle former for betændelse – uanset hvor i kroppen den befinder sig.

Formularen er kraftig, lidt som penicillin, hvis du tager den i store nok doser. 

Det er en formular som virker kraftigt udrensende på den varme/hede der skabes i kroppen af patogene faktorer. Den udrenser hede i alle dele af kroppen og er dermed effektiv til ikke blot at slå en feber ned, men rent faktisk at bevæge varmen ud af kroppen via kroppens naturlige afgiftningskanaler som sved og urin.

Derfor er det ikke usædvanligt at man kan få nogle heftige svedeture, når man tager disse afgiftende urter i høje doser.

Fysiske indikationer:

  1. Feber forbundet med lejlighedsvise infektioner, betændelser og allergiske reaktioner
  2. Høj feber uden svedafsondring og hvor man har lyst til at drikke noget koldt
  3. Rødmen, smerter, hævelse eller ømhed med en fornemmelse af varme
  4. Lejlighedsvis sår, pustler og udslæt med ildelugtende gult eller grønt pus eller udflåd
  5. Symptomer der forværres ved udsættelse for varme og varmt vejr, eller efter at have spist og drukket krydret, stegt, fedtholdig mad og drikkevarer.
  6. Sparsom, mørk gul, brændende urin eller mørk, ildelugtende afføring
  7. Forstoppelse eller diarré, der ledsages af ekstrem spænding og ophidselse eller feber, og rødmen
  8. Hedestigninger

Store akutte doser er 3-4 hele pipetter i et glas vand 4-6 x dagligt. Det er ikke usædvanligt at urterne kan slå selv en voldsom feber ned i løbet af få dage.

Purge Heat kan med fordel blandes med Phlogisticclean, hvis du samtidig har symptomer der falder ind under dens virke.

OBS! Husk nu endelig, at du altid skal lytte til lægen. Meget høj feber og feber der ikke lader sig slå ned med urter over få dage, skal naturligvis altid tilses af læge.

 

Hoste / vejrtrækningsproblemer

Blue Green Lung Clearing Formula

En formular der er effektiv til behandling af hoste. Den udrenser vind/kulde patogener sammen med akkumulering af slim, virus, bakterier og fugtighed i lungerne. Varmer lungerne, regulerer åndedrættet, stopper hoste. Spreder lunge-Qi.

Fysiske indikationer:

  1. Hoste.
  2. Akut- og kronisk astma.
  3. Bronkitis og lungebetændelse.
  4. Allergi og astma hos børn.
  5. Høfeber og andre allergiske reaktioner bl.a. påvirket af kold vind, aircondition og vejrskifte med pludselige fald i temperaturen.

Bruges både akut og ved mere kroniske symptomer, hvor der kan være medfødt tendens til fugt og slim i lungerne.

Tag 3-4 hele pipetter i et glas vand 4-6 x dagligt.

Blue Green Lung kan blandes med Purge Heat, hvis du også har feber.

I den kinesiske medicin findes der mange forskellige formularer til lunger og bronkier. Blue Green Lung er en favorit, men andre formularer kan også komme på tale f.eks. Great White Lung Clearing Formula, Li Fei Lung Support  eller Qing Fei Clearing Formula.

 

Kontakt altid din behandler hvis du er i tvivl om brugen af urterne!

 

Disclaimer
Jeg, Isabell Maria Axil rådgiver om bl.a. kost, urtemedicin, bevægelse og søvn, samt en dybere forståelse af sammenhængen mellem krop, sind og følelser. Jeg kan rådgive og vejlede, men er ikke læge. Mine råd og vejledning erstatter ikke et besøg hos din egen læge.

Bemærk venligst at jeg ingen økonomisk interesse har i formidling af specifikke mærker eller tilskud. Jeg modtager ikke betaling eller har affiliate aftaler med leverandører af nogen art.

Isabell Maria Axil

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.