Søvn

Kvinder får zoneterapi og healing pga søvnproblemer

At sove dårligt kan have mange årsager. En af de mest almindelige er stress og bekymringer. Mange tror at de først kan sove godt, når noget er blevet løst i det ydre. Men ofte handler det om at gøre noget ved den indre uro og ikke den ydre. Livet derude vil altid være i bevægelse og være uroligt, så det er måden vi håndterer det på, vores egen indre ro, der kan være helt afgørende for hvor godt vi sover.

Urolig søvn

Selvfølgelig vil der være perioder i livet, hvor der sker så meget på overfladen, at det forplanter sig og påvirker søvnen. Men hvis det står på i længere tid og søvnproblemerne fortsætter, så er det vigtigt, at få ro på nervesystemet igen. Søvnen er nemlig vigtig for at den fysiske krop kan få ro og fred til at regenerere.

Og da det ikke altid er lige nemt at komme ned i kroppen og finde vores vante ro efter udfordrende perioder med stress, bekymringer og uro, så er det faktisk vigtigt at få hjælp.

Det der virker bedst, er at lade sig smitte med et andet menneskes dybe ro, som er det jeg gør, når du ligger på briksen. Samtidig med at jeg minder dig om din egen indre ro.

Hvad betyder det, at vågne ved 3-4 tiden

Mange mennesker har prøvet i perioder at vågne lige der hvor natten så småt er ved at blive til dag. Lige på det tidspunkt er der en stor indstrømning af kraft og energi til jorden. Og er derfor et tidspunkt hvor munke, yogier, disciple m.fl. står op for at meditere og forbinde sig med det guddommelige.

Når man i lange perioder vågner på dette tidspunkt og har svært ved at falde i søvn igen, så er det for de fleste et tegn på, at der er dybe indre bevægelser igang. En vækkelse, en opvågning ind i noget dybere. Din egen sjæl der kalder på sig selv. Altså en form for ønske om at gå dybere, et ønske om at træde ind på realiseringsvejen. Fænomenet hedder Brahma Muhurta.

Du kan læse mere om det her

Overgangsalder

Det er normalt at vi sover dårligt i og omkring overgangsalderen. Når hormonsystemet ændres og kvinder går fra at skulle kunne føde børn, til nu at skulle føde en dybere bevidsthed og større visdom. Det er en enorm smuk og dyb bevægelse, som godt kan skabe en masse uro i krop og følelser og bl.a. give søvnproblemer.

Tricks der kan hjælpe dig med at sove dybere

  • smør lidt magnesiumolie i nakken til natten

  • tag magnesium citrat til natten - så meget at du ikke får diarré

  • tag 3 mg melatonin før sengetid - få venner til at købe i US (ikke på nettet, det bliver taget i tolden).

  • sov med sovemaske/flybriller og ørepropper

  • find lange videoer på youtube og lyt gennem natten. Søg f.eks på Meditative Mind, 8 Hours Deep Sleep Music

  • Ingen skærm 1-2 timer før sengetid.

  • Gå i seng før kl. 11

  • undgå alkohol og for store måltider

Forrige
Forrige

Cyklus

Næste
Næste

Hud