Guru Purnima

I dag er der fuldmåne.

Det er den fuldmåne der i østen falder sammen med fejringen af mesteren. Den fest man kalder for Guru Purnima.

Guru på sanskrit er sammensat af to ord – ‘gu’ der betyder mørke og forglemmelse og ‘ru’ der betyder den der fjerner det mørke. Purnima betyder at ære eller vise respekt.

Ordet guru er gennem tiden blevet brugt som en mere negativ betegnelse for en spirituel underviser med en stor skare af tilhængere. Det har dog intet med den ægte guru at gøre.

En sand guru, er en mester der med stor kærlighed hjælper mennesker med at bevæge sig ud af forglemmelse.

Det er en der hjælper mennesker med at blive sig selv. En der i stor kærlighed peger på lyset i dig og som utrætteligt hjælper med befrielsen af livet i den enkelte.

At få direkte hjælp af en som ser den dybeste sandhed gennem alt, af én som kender døren ud og ind, af én som levende kender Gud i alt, er en kæmpe gave. Det er vitterlig en uendelig dyb velsignelse.

Pudsigt nok støder jeg alligevel jævnligt på mennesker der har svært ved at forstå min relation til min mester.

At han ikke sidder på en bjergtop i Indien, men faktisk er dansk og hedder Johnny Tempeldal, er sjovt nok også svært for de fleste at forstå.

Men det er jo i virkligheden det der er det smukke. En sand mester gør ikke noget stort væsen af sig. Han interesserer sig udelukkende for at dele lyset og kærligheden med dem der føler sig kaldet.

Forrige
Forrige

Jharra Healing

Næste
Næste

Influenza