Hengivelsen

BEGÆRET EFTER ENHED

Første gang jeg mærkede hengivelseskraften i min krop, var i pinsen for vist nok 4 år siden.

Jeg sad I en deling med min mester og pludselig kunne jeg ikke stå på mine ben.

Hele min krop nærmest kastede sig ned på gulvet. Jeg lå på maven og stortudede i noget der føltes som flere timer.

Jeg var fuldstændig opløst, fuldstændig kraftesløs, helt overgivet, hengivet ind i det lys og den kraft, som jeg så i ham, men som jeg også mærkede i dybet af mig selv.

En kærlighedskraft så ekstrem, som gennemtrængte alle mine celler og som samtidig omsluttede mig i en uendelig følelse af både universel og helt personlig kærlighed.

Så dybt, storslået, ubetinget og så fuldstændig ufatteligt.

Mit hjerte var bristet, alt i mig stod pivåbent og min dybe hengivelse ind i det ultimative, ind i kærlighedskraften, blev helt synlig og tydelig for mig selv.

Jeg opdagede hvordan mit eget dybeste begær oprindeligt har været rettet mod det primære, mod det Guddommelige, men også hvordan jeg gennem tider, har ladet mig trække ud af det.

Det var en parallel erkendelsen af mit hjertes hengivelse og erkendelsen af lidelse. Smerten over at være gået en anden vej end min egen inderste sandhed.

Det var smerte over at have lukket af for min egen kraft og mit hjertes sande længsel.

Idag er mit begær og min seksualitet blevet retledt og helbredt.

Lidelsen er bragt til ophør. For jeg tillader mig selv igen. Jeg tillader min hengivelse, mit hjertes begær efter Gud. Og jeg tillader det at blive synligt i mig.

Gennem tiden er det jo nærmest blevet til, at vi ikke må have seksuelt begær. At det kan bringe os på afveje. Men det er selvfølgelig en misforståelse. Det handler om at lære at bruge det rigtigt, så begæret er i samklang med vores eget inderste.

Det seksuelle begær er i virkligheden en længsel efter enhed med eksistensen, efter det højeste og dybeste, efter Gud.

Den længsel kan vi lade blive til dyb hengivelse, dyb passion, dyb kraft, der så hjælper os med at glide direkte ind i Guds vilje, ind i samklang med livets allerdybeste vilje.

Sand hengivelse betyder altså aldrig, at man mister sig selv, eller afgiver dele af sig selv. Tværtimod så åbner hengivelsen alle døre ind i livet, igen og igen.

Det er det Guddommelige, der overdrager alt til sig selv.

OM NAMAH SHIVAYA

Isabell

Forrige
Forrige

Hvad betyder det, når Jesus viser sig for dig?

Næste
Næste

Lysets Tempel