Hvad betyder det, når Jesus viser sig for dig?

Kristuslysets indtræden i verden

Kristuslyset træder ind på jorden og gør sig synligt for mennesket.

Jeg har den sidste tid hørt en del fortælle om deres møder med Jesus og hvordan det har ændret deres liv. Det sker selvfølgelig som en del af den gigantiske opvågning der i gang på jorden. En opvågning ind i at erkende, at Gud er alt som er. Og i den bevægelse er der mange, der på forskellige måder har erfaringer med Jesus, både i det indre, men også mere direkte. Det gør selvfølgelig et enormt indtryk, når man pludselig drømmer om korsfæstelsen eller måske oplever at Jesus går lige ved siden af en. Det er et møde der bevæger noget, helt dybt inde. Og mange oversætter det så med, at det Guddommelige har et ønske om, at de skal læse biblen, gå i kirke og blive kristne. Men det er nu slet ikke det der peges på, snarere tværtimod.

Når du ser Jesus, så er det fordi, det er den form du kender

Det er det menneske, vi sidst har kendt til, der har gået på jorden for at vise os kærligheden og Kristus lyset.

Måske har du erfaringer med Buddha eller Shiva fra tidligere liv, så kan det universelle Kristus lys også vise sig for dig i form af disse skikkelser - da de alle er aspekter af lyset. Det er Kristi tilsynekomst. Kristus lyset der træder ind på jorden og gør sig synligt for mennesket. For at påminde dig om, at du selv, inderst inde, er det lys. Der er ikke et ønske om at vi skal tilbage i gamle religiøse systemer, der vil overbevise os om at mennesket er adskilt fra det Guddommelige.Vi er Gud selv. Vi er Gud i form. Vi er Gud med mange ansigter, farver og former. Tiden er nu til at opdage og erkende det i os selv.

Det skal ikke rense dig selv for synd, skyld og skam, for at få adgang til det Guddommelige

Du har allerede adgang. Du er allerede det Guddommelige lys i form. Ønsket er at du erkender det dybere og dybere og dybere. Når du siger ja til det. Siger ja til en kærlighedsaffære med hele eksistensen, så sætter det hele opvågningsprocessen i gang. Så åbner dørene sig. Så starter fødslen af det Guddommelige lys, der allerede bor i midten af dig, og som ønsker at blive frisat. Frisat fra alle gamle fortællinger om at du/mennesket er syndigt og uværdigt i Gud.

Jeg sætter ord på dette, fordi jeg efterhånden ser mange på de sociale medier, der taler om mørket i form af forskellige grupperinger, konspirationer med mere, og samtidig har en forestilling om at Jesus er her, for at frelse os fra det mørke.Jeg forstår godt den gamle måde at anskue det på. Lyset der kæmper mod mørket. Og det er da også sandt, at når lyset træder ind på jorden, når Kristi tilsynekomst sker, så bliver mestrene også synlige. Men mestrene viser sig, for at hjælpe os med at føde lyset ind på jorden, føde lyset i os selv. Så det er altså ikke en bevægelse, der foregår udenfor os selv.

Det er vores egen frygt, tvivl og modstand som er vejen igennem

At dykke dybt ned i alle følelser, alt mørket og alle skygger og heale dem i os selv, det er vejen ud. Det er fødslen af lyset i dig. Hvis vi kun ser mørket i andre og ikke ser indad og arbejder os igennem det som er, så går vi glip af muligheden for opvågning og helbredelsen af mennesket. Så er vi fanget i os selv. Fanget af historierne om at nogen vil os ondt. Når vi holder fast i de fortællinger, så er det nærmest umuligt at blive fri.

Der kommer ikke en Jesus og frelser dig. Lyset er her allerede, for at føde sig selv igennem dig. Fødslen af det lys sker, når du tør gå igennem alt det som binder, låser og fastholder dig i de gamle overbevisninger. Det er den gnidning, den bevægelse som gør fødslen mulig. Så når du ser Jesus, så er det Kristuslyset der peger på lyset i sig selv.

 

Kristi tilsynekomst i hjertet af dig

Det er lyset der peger på den mulighed, der lever i dig for at blive genfødt som et frisat væsen. Fri til at leve, fri til at elske, fri til at være kærligheden selv. En bevægelse der sker i erkendelsen af at Gud er alt som er. Der er kun Gud. Du er Gud, jeg er Gud, Gud er alle steder.

Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv, for alle væsner på alle planer

Kærligst
Isabell

Forrige
Forrige

Maitreyas salve

Næste
Næste

Hengivelsen