Lyset følger sig selv hjem

Gennem de sidste 7 år har påsken været en ekstrem og intens tid, hvor jeg har gennemlevet mit hjertes allerdybeste smerte.

Ikke blot som en erindring af hændelser der var engang, men som en dybtfølt oplevelse af den gamle sorg og smerte der ligger i adskillelsen fra - og tabet af kærligheden.

Det bevæger sig, ryster mig og kommer op til overfladen, fordi jeg kalder mig selv ind i det allerdybeste. Ind i lysets allerhøjeste vilje. Der hvor jeg ingenting ved og forstår, men blot lader kraftens viljen få plads i mig.

Det er mit liv, det er min sjælsvej. En vej som jeg kaldes til nu igen, men som gennem tiden har været så farlig at gå, og som har kostet mig alt.

Men tiden er nu - til igen at blive synlig og stå frem som en lysets helbreder.

Og derfor må alle de gamle erindringer der har været, om at have mistet kærligheden, heales så dybt at hendes magiske kræfter atter kan frisættes fuldt og helt.

For på samme måde som en fugl ikke kan flyve, når dens vinger er stækkede, så kan en lysets helbreder ikke folde sin healingskraft fuldt ud, så længe hun føler sig afskåret fra kilden, adskilt fra kærligheden selv.

I mange år var det hændelserne på Golgatha der prægede mine påskedage og fik mig til at kravle under dynen med en æske kleenex, men i år var jeg tilbage på katharernes tid.

Et liv i Pyrenæerne, i Montsegur i 1200’tallet

Katharerne (de rene) var forbundet med den kristne mystik på samme måde som nazarenerne var det. De indviede, der var omkring Yeshua i Jerusalem.

Fælles for katharerne og nazarenerne var, at de vidste at Gud ønskede legemliggørelse, at Gud ønskede at leve gennem mennesket. At det Guddommelige og mennesket er et og ikke adskilte.

For det blev de forfulgt. Anset som kættere af den katolske kirke.

Jeg er gift med den smukkeste, modige og mest kraftfulde mand. Vi er hinandens helt store kærlighed. Dybt forbundne ind i livet som frie, åndelige mennesker. Mand og kvinde, der elsker og ærer hinanden. Vi har to små børn. En dreng og en pige.

Forfølgelsen af vort folk tager til og dagen kommer hvor vi står overfor det mest ekstreme valg. Valget mellem at afsværge vores tro og konvertere til katolicismen eller dø på bålet.

Der er stor tumult, mange mennesker i frygt og panik løber rundt mellem hinanden.

Du holder mine hænder og ser mig dybt i øjnene. Vi har lavet aftaler, som vi håbede aldrig skulle udleves, men fjenden har indhentet os og det er nu.

Du siger: “Jeg finder dig igen” og så går du direkte ind i det store flammende bål, for foden af bjerget.

Jeg har et barn i hver hånd. Jeg kan næsten ikke stå på mine ben. Mit hjerte er flænset op, sønderrevet i sorg, min elskede brænder op i ilden, men jeg må ikke græde, ikke vise følelser. Fjenden er overalt. Hvis de ser mig græde, er jeg opdaget, færdig. Jeg sluger alt hvad jeg mærker og føler. Jeg lukker af, lukker ned.

Tilbage i dette nu, denne langfredag, 800 år senere i år 2023

Jeg er i svedehytte i Tempeldal, og historien og sorgen fra dengang kommer blæsende som en Tsunami i det indre.

Her er ingen efter mig, her er kun Guds kærlighed og jeg kan endelig give plads til den sorg og den smerte der har boet i mit hjertes dyb, gennem så mange inkarnationer.

Presset fra varmen får alting til at åbne, og jeg skriger mit hjertes dybe sorg ud.

Derinde i hyttens mørke, der skiftevis skriger og hulker jeg fra det dybeste, mest smertefulde sted i mit bryst.

Det føles nærmest uudtømmeligt. Som om det aldrig stopper…..jeg græder og græder i timevis. Også længe efter svedehytten er slut.

Jeg vakler ud derfra, udmattet, går i bad, men sidder bare der under bruseren med tårerne strømmende ned af mine kinder.

Det er så fucking hårdt at gå vejen hjem i frihed. Men nu hvor der er pause i tårerne, og solen skinner derude, der letter det så småt i det indre.

Jeg kan trække vejret igen og jeg mærker nye lag i det at turde blive synlig som mig.

Synlig som den feminine helbreder, der engang var tvunget til at lukke ned og lukke af for en kærlighedskraft og en visdom, som hun var og levede.

Hun er tilbage. Står her igen, synlig i verden. I sin sandhed, i frihed. Fulgt hjem af lyset selv.

Om Namah Shivaya

𝙄𝙨𝙖𝙗𝙚𝙡𝙡

𝙇𝙮𝙨𝙚𝙩𝙨 𝙃𝙚𝙡𝙗𝙧𝙚𝙙𝙚𝙧