Solen er stået op over en ny verden

Guds ansigt viser sig i verden igen

Guds vilje træder frem og siger:

‘Vær den jeg er, vær et frisat udtryk for den jeg er’

I sidste uge sad jeg en tidlig morgen på toppen af Sinai bjerget i Egypten og ventede på at solen stod op.

Jeg var træt efter at have vandret op ad bjerget gennem natten og sad nu der kilet fast i klippen, helt tæt på afsatsen og skiftevis blundede og stirrede op i nattehimlen, mens jeg ventede på solen.

Månen var helt ny og hang så smukt der på den sorte, arabiske himmel mellem de klareste, funklende stjerner. 

Rundt omkring i mørket kunne man høre beduinerne pludre og medrejsende der puslede. Stemningen på bjerget var fuld af forventning, som om alle godt vidste, at noget stort var på vej

De 10 bud

Dagene forinden havde været præget af historien om Moses og de 10 bud.

Den der løftede pegefinger, de gamle moralske leveregler, som så mange jøder og kristne har forsøgt at efterleve i tusindvis af år. Jeg gik der på min ørkenvandring og mærkede de bud, mærkede fortolkninger, de gamle misforståelser og dogmer, og spekulerede over om de bud overhovedet giver mening længere, nu hvor vi er ved at føde en ny verden. 

Er lysets vilje mon stadig den samme i dag som dengang? Og hvis ikke, hvordan lyder de nye bud mon så?

De bud arbejdede igennem mig på mine vandringer og jeg gennemgik nogle ret heftige processer i det indre over de skide bud. 

Dybe processer omkring skam, seksualitet, kvindens kraft, forbudt kærlighed og meget mere. Gamle historier der kom op til overfladen for at blive healet og forløst. Og nærmest samtidig landede der en forståelse i mig, over formålet med hele min rejse. Både den indre og den ydre rejse.

Jeg mærkede hvordan hele min ørkenvandring kun gik ud på én ting. 

Hvordan jeg kun har et formål. En vej.

Jeg vandrer for kærligheden

I kærligheden er der ingen regler, ingen løftede pegefingre, ingen der bestemmer over nogen eller noget. I kærligheden er vi alle frie.

Det var lyset i mig selv, det inderste af mig selv, der talte ud igennem hele mit væsen, ud gennem tanker, følelser og krop og blev et med hele eksistensen.

Jeg vandrede bare der i den stegende hede i ørknen, som et udtryk for kærligheden. Et udtryk for lyset selv.

Der er kun lys, der er kun kærligheden, der er intet andet - hvad skulle det være? 

Det oprindelige bud

Så en sen eftermiddag landede der på smukkeste vis et nyt bud. Gud selv der udtrykte sig selv gennem Mesteren og videregav et simpelt bud til os alle. Ikke 10 nye bud, men blot ét enkelt bud. Det inderste, oprindelige bud, der udtrykker ønsket og muligheden for den nye verden, der netop er ved at blive født:

Jeg er Gud
Vær den jeg er
Vær et frisat udtryk for den jeg er
I højeste relation med den jeg er
I fuldkommen sandhed og frihed på alle planer
Om Namah Shivaya

Jeg kan ikke beskrive den følelse af frihed der strømmede igennem mig i de dage. Det var som om det oprindelige bud startede en lavine af endnu dybere frisættelse i mig. Som en endnu dybere given lov til at være den jeg er. Også selv om der var masser af proces og menneskeligt drama på overfladen, så sad jeg nu der på et af de helligste steder, på toppen af verden og følte mig fuldstændig fri. 

Fri af det gamle, fri af dogmer, fri af personlighedens forvirring og indvikling.

Solen står op over en ny verden

Og så var det pludselig som om hele verden holdt vejret et øjeblik. Himlen begyndte langsomt at skifte farve.

Helt inde fra universets dybeste mørke, der åbnede himlen sig nu for lyset, og mørket transformerede sig til det smukkeste blide, gyldne lys. Solen var på vej op.

Jeg sad i stilhed, på det hellige bjerg - hvor Moses engang fik sin store åbenbaring - og stirrede ind i dette smukke Guddommelige lys, da der lød en helt klar stemme i det indre:

Jeg er lyset
Jeg ønsker at udtrykke mig selv gennem dig
Du er den jeg er
Du har solen i hjertet
Lad den skinne ud igennem dig
Og videre ud gennem dine hænder
Som Lysets Helbreder

Og lige i det nu blev solen synlig i horisonten, som en helt direkte indtrædning af Gud selv. En gigantisk indstrømning af lys, der fik hele horisonten til at vibrere med en enorm kraft. Det var lysets vilje der åbenbarede sig selv. Det Guddommelige lys, der fødte sig selv på ny. Det var solen der stod op over en ny verden.

Gud er virkelig

Jeg har lige oplevet livets eget mirakel og jeg forstår ingenting. Jeg fatter slet ikke, hvad det er jeg lige har været vidne til. Men jeg føler mig helt rolig og fredfyldt, helt lykkelig indeni. Helt fyldt op af lethed og glæde, kraft og kærlighed.
Aldrig har jeg været så tæt på Gud selv, aldrig er der blevet talt så klart og direkte til mig, så med endnu større klarhed og vished kan jeg nu sige, at Gud virkelig ER virkelig. Ja, Gud er virkelig og Gud har en vilje ind i den her verden.

Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv på alle 7 planer.

Kærligst
Isabell