Den ulidelige længsel

At længes efter kærligheden er den mest grundlæggende følelse i alle mennesker. Der er intet der overgår den længsel. ALLE kender den. Det er en grundfølelse i os allesammen. Hvis du ikke oplever den længsel, så er det min påstand, at du har valgt at undertrykke den.

Længslen bor helt dybt i hjertet. En afgrundsdyb længsel efter at finde hjem. Finde hjem i kærligheden. Finde ind til det sted, hvor du kan være dig selv. Der hvor du bliver favnet, set og holdt som den du er. Der hvor kærligheden til dit væsen er fuldstændig ubetinget.

Mange leder efter kærligheden i relationer. Vi længes efter den person der kan befri vores hjerte. Vi længes efter at møde den sjæl, som møder os fuldt og helt, og som elsker os med alt hvad vi er, for at vi endelig kan slappe af og føle os befriet fra hjertets længsel.

Men hvad nu hvis den længsel i virkeligheden handler om noget helt andet? Hvad nu hvis længslen i dit inderste, slet ikke handler om sammensmeltningen med et andet menneske, men i sit allerdybeste handler om længslen efter at stå helt fri i verden som dig? At stå i verden som det lys du er. Hel i dig selv?

Det er min oplevelse, at når man går på realiseringsvejen, så konfronteres langt de fleste mennesker med ensomheden. En følelse som vi ofte fortolker som en mangeltilstand. Altså manglen på det andet mennesker, der skal gøre os hele. Manglen på den twinflame eller soulmate, der endelig vil kunne udfri vores hjertes længsel.

Relation, dybe kærlighedsmøder med en partner er smukt og ønsket, men det er med sikkerhed aldrig den kærlighedsrelation, der vil udfri dit hjertes længsel efter lyset i dig selv. Derfor er det heller aldrig vejen, at lede efter lykken gennem relationen til et andet menneske. Vejen vil altid være at rette din længsel efter lyset. Den dybeste længsel, handler om din egen længsel efter dig selv. Efter Gud i dig. Efter dit eget lys.

Så måden at udfri hjertets længsel på, er faktisk at droppe idéen om, at du kun kan komme til kærligheden gennem en anden. Ikke at give et andet menneske ansvaret for din glæde, din lykke. Men tværtimod at frisætte dem fra det ansvar og så rette dit hjertes længsel ind i det store lys, ind i det guddommelige, ind i midten af dig selv.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort og kræver både mod, intensitet og et dybt ønske om at gå gennem de processer der vil komme i bevægelsen. Men når du vælger det dybt, og virkelig ønsker det, så vil du også opdage, at det er vejen til frihed og samtidig også vejen til mødet med andre der er på samme rejse. Og deri kan der så opstå muligheder, for at mødes på et langt dybere plan. Et møde i kærlighed og i frihed.