Lysets kraft

Livets dybeste mulighed i dig - i alle mennesker - er at tillade gennemtrængningen af det levende virklige.

Af den kraft og det lys, som er ren kærlighed. Det som man også kan kalde for Gud. Det er din mulighed. At blive ét med den kraft. Det er livets mirakel.
At opdage og tillade at du er Gud selv. At du er det lys. Det er ikke noget du kan tilkæmpe dig. Der er kun én vej. At du stiller dig åben for det og tillader det igen og igen, mere og mere, dybere og dybere.

Da jeg selv trådte ind på realiseringsvejen, havde jeg absolut ingen idé om hvad det ville sige. Jeg havde lukket så grundigt af for den kraft i mig selv, at jeg nærmest havde modstand på den. En modstand som jeg også genkender og ser i andre. Og derfor har jeg altid dyb forståelse for det, når jeg møder det. For jeg ved hvorfor den er der, jeg ved hvor svært det er for personligheden at overgive sig til at lyset findes. At det rent faktisk er virkelighed. Jeg har mærket det i mig selv, men også mærket hvad det vil sige når den kraft og den ild atter for lov. Hvor fuldstændig magisk, levende og fantastisk det er.

Min sjæls længsel er at dele det lys med dig. Det er det jeg er her for, det er mit kald. At være en der peger på lyset og kraften i dig, for at du kan føle dig fri, som den du er. Så du kan mærke glæden og lykken, ved at være menneske på jorden.

Forrige
Forrige

Den ulidelige længsel

Næste
Næste

Kærligheden helbreder