Tempelskolen

En healerskole ved Isabell Maria Axil

Tempelskolen er en skole der er bygget op af forskellige forløb og retræter.

Det er ikke en traditionel skole med pensum, eksamen og diplom, men en løbende mulighed for at gå på opdagelse i dit eget indre og åbne dig for en iboende healingskraft.

Måske er du allerede behandler eller du er blot nysgerrig og ønsker at gå på opdagelse i dine egne evner og udfolde dem dybere.

Vi arbejder med det, der ikke står i bøgerne. Vi åbner os for den kraft og den mulighed der bor i alle mennesker - evnen til at mærke det usete, evnen til at bevæge stagneret energi og bringe healing til andre.

At hjælpe mennesker med at få det bedre, indebærer også viden om kost, urter, tilskud mm. Viden der kan hjælpe kroppen på vej i en healingsproces.

Vi åbner os gennem meditation, åndedræt, healing og et dybt nærvær med det Guddommelig lys.

VÆK HEALEREN I DIG - efterårsforløb 2026

Et forløb der strækker sig over 3 weekender. Lørdage kl. 10.00 -20.00 og
søndage kl. 10.00 - 17.00

26. + 27. september
24. + 25. oktober
21. + 22. november

Vi arbejder med at vække healeren i dig, ved at åbne ind til dine gemte og glemte healingskræfter. Det er en synken ind i dig selv, og en undersøgelse af hvad der skal til, for at du kan stille dig åben for lyset og tillade kraften at strømme mere uhindret i dig. 

Dagene er en kombination af bevidsthedsdelinger, en dyb indre undervisning og helbredende delinger.

Hvordan taler du med kroppen, for at få energi til at bevæge sig. Hvordan bevæger du energi der er stagneret og hvordan bevæger du andre.

Jeg deler helt praktiske og konkrete tips til hvordan du hjælper helbredelse på vej, både energimæssigt, men også med urter, omslag, tilskud mm. 

Forløbet holdes i samme ånd som andre delinger. Det er altså ikke et kursus med en masse teori, men et ønske om at føre dig i dybere samklang med din egen iboende kraft og mulighed som et menneske der bringer healing til andre.


Praktisk
Pris: DKK 6.250,00 inkl. moms.
På betalingssiden kan du vælge at dele betalingen op i 3 rater. 
Der er 6 pladser, tilmelding er bindende. Beløbet betales ikke retur, hvis du bliver syg eller af andre grunde ikke kan komme en af weekenderne.