Den Sorte Madonna

Det hellige feminine, Kristus, kærlighed og seksualitet i en ny tid

Hun har altid fascineret mig. Den smukke, sorte, hellige kvinde med barnet på skødet. 

Der har været mange indre oplevelser med hende, som det har taget mig tid at kunne udtrykke med ord.

Vi er vant til at se Jomfru Maria afbilledet som den hvide, uskyldsrene kvinde. Jomfruen der blev gravid og fødte Jesus - Guds søn - uberørt af en mand. Kirkens fordrejede afbillede af det hellige feminine. Et billede af en kvinde der er blevet frarøvet sin kraft og sin seksualitet.

Den Sorte Madonna repræsenterer - modsat - det oprindelige hellige feminine, som har været så udskældt og så undertrykt gennem tiden. Den del af det feminine som kirken og patriarkatet ikke kunne håndtere. Kvinden der var levende, fri og utæmmet og som ikke var underlagt idéen om at hendes kraft og seksualitet var uren og skulles skjules og gemmes væk. 

Hun er et udtryk for det mørke, hellige feminine der kommer ud af jordens kraft. Dybt forbundet med naturen. Kvinden der fuldt og helt har forstået hvordan hendes seksualitet kan bruges ind i en fuld forening med det Guddommelige. 

Hun har overgivet sig og hengivet sig dybt, sagt så dybt ja til at lade Gud få adgang til hele hendes væsen, at hun er fuldstændig gennemtrængt af Guddommeligt lys - glorien om hovedet. Den oplyste kvinde. 

Hun kommer for at vise os hele pointen med eksistensen. Vise os at vi alle har en iboende mulighed for at blive et med det Guddommelige lys, med kærligheden. Hun peger på at Gud ikke er noget uden for os selv, men en iboende kraft i alle mennesker. 

Hun viser os muligheden for at være et guddommeligt menneske. En dattersøn af Kristuslyset.

Angsten for det spirituelle - for mødet med dig selv

Det almindelige menneske har altid haft en tendens til at være bange for det spirituelle. Der har altid hersket en grundlæggende angst for de mennekser, der tør blotte deres sjæl og har en direkte forbindelse til det Guddommelige. 

Vi ser det gennem historien, hvordan de altid er blevet udskældt og forfulgt. Som et udtryk for personlighedens dybe angst for at sjælen får fuld udfoldelse. 

Universelt set, er det at være et sjælsforbundet menneske, at have modet til at lade livet rejse sig op igennem dig. Det er at slippe modstanden mod Kristusilden i dig selv og lade kraften få fuld lov, så livet i dig kan rejse sig i sin fulde kraft og værdighed. Men hvis der er noget vi har lært, så er det at have modstand mod den kraft i os selv, at lukke os selv ned. Det har været sådan gennem tusindvis af år. Gennem generationer.

Madonnaen er kvinden der kommer som repræsentant for sjælen, for følelserne og som har evnen til at se derind hvor sjælen er i andre, der hvor sandheden er. Så den modstand der har været på hende, handler om, at du må have modet til at lade hende se dig og bevæge dig, og dermed også have modet til at se på alt dit eget stof. 

Hun er din invitation til at dykke ned og rydde op i alle dine egne ubearbejdede temaer. At se traumerne, fortællingerne, dine undertrykte følelser og dit forvirrede sind. At lade hende se derind, hvor din dybe sandhed er. Hun er en invitation til at vågne og opdage alle dine egne blinde pletter, din egen indre sandhed, tage ansvar for den og heale al ubearbejdet lidelse i dig selv. Og det kræver faktisk et stort mod. Et mod som mange ikke besidder. 

Så for at undgå at blive afsløret i det manglende mod og gøre sig selv sårbar, så er det nemmeste forsvar, at gøre hende forkert. At udskamme hende. Fortælle hende at hendes seksualitet er uren, at hun ser forkert og er i ledtog med noget djævelsk. 

På den måde har man gennem tusindvis af år svækket alt det smukke og magiske som det hellige feminine står for. Ikke kun i kvinden, men i det feminine som et hele. Svækket alle mennesker der har den adgang i sig selv -  mænd som kvinder - og slukket ilden og kraften i dem.
Men det er jo netop den kraft der er magien. Det er mennesket der er dybt forbundet med sin skaber, og dermed tillader den kraft og det lys at få lov, som er det magiske og mirakuløse. 

Det er den forening der vækker alle sanser, alle magiske kræfter, det er miraklet. Det som Den Sorte Madonna er så kendt for. Hun repræsenterer den oprindelige heksekunst, som selvfølgelig ikke er spor djævelsk - men som er det feminines iboende og helt naturlige adgang til jordens og himlens kræfter.

Den undertrykte seksualitet - tantra og kundalinikraften

Så hele den religiøse fortælling om at Jomfru Maria skulle være blevet gravid, uden at have haft sex med en mand, kommer ud af idéen om at menneskets seksualitet er uren. Men i virkligheden er det selvfølgelig dybt ønsket, at den bruges og tillades. 

Uden seksualitet er der ingen evolution, ingen bevægelse, ingen eksistens, ingenting. Seksualitet er den kraft der driver og bevæger hele universet. Den er et direkte udtryk for Guds egen længsel efter sig selv. I sin dybeste essens er seksualitet, ren hengivelse, det er den direkte vej ind i enhed med det Guddommelige. Det er dattersønnen der smelter sammen med sin skaber. 

Men seksualitet er også vores største kraft, som vi kan lære at mestre og forstå på et langt dybere plan. Det er kundalini eksplosionen, den kosmiske orgasme, det fuldt frisatte liv. Hvis vi forstår og tillader den, kan den tage os hele vejen med ind i enhed med det Guddommelige, ind i enhed med universet, ind i vores egen dybeste natur. 

Så mødet med madonnaens smukke, klare, universelle mørke er et møde med jordens skød, med livets ophav. Hun symboliserer den kosmiske livmoder hvorfra alt liv fødes.

Hun var og er det hellige feminine, der forstår at det at lade sig gennemtrænge af det Guddommelige lys, det at have seksualitet med det Guddommelige, er meningen og ønsket med eksistensen - og det der gør det muligt, at føde Kristus i os selv. 

Ikke som en fortælling eller en idé - ikke som noget jomfrueligt - men netop som et levenede og sandt udtryk for foreningen mellem Gud og mennesket.

Den Sorte Madonna er fri af skyld og skam, hun er ikke undertrykt i sin seksualitet, men fri i sig selv. Og barnet på armen er netop et udtryk for det. Mennesket - det feminines - mulighed for at føde Kristus i sig selv. Det er det man vil kalde for tantra. At tillade Gud at trænge ind i stoffet, ind i mennesket. Det at kunne åbne sig fuldt og helt for lyset, for den kærlighedskraft som er her til os.

Hun viser os, i sin simple essens, hvordan den mulighed står helt åben for mennesket. Hvordan det er vores dybeste mulighed at lade kærligheden blive født ud igennem os selv. Aldrig som en idé, eller en fortælling fra noget der var en gang, men som en mulighed der er fuldstændig levenede og virkelig.

Det hellige feminine vågner og føder sig selv

Den Sorte Madonna med Jesusbarnet er altså ikke blot en religiøs scene, men et helt direkte udtryk for den feminine kraft der rejser sig i verden. Ikke som en idé, men som en helt konkret kraft, der træder ind og bliver synlig i verden igen. 

Vi har været så vant til at Kristus er noget udenfor os selv, noget der kommer udefra, for at redde os. Men når vi erindrer og erkender at Kristus ikke er noget vi skal finde derude, men er noget vi kan vække til live i os selv, så kommer befrielsen. Så slipper vi ud af fængslet, slipper de gamle lænker og lader slørene falde. Så er vi et frit og levende udtryk for eksistensen. Udtryk for foreningen mellem himmel og jord. Så er du en Kristus i dig selv. 

Madonnaen viser os den Kristuskraft som bor og lever i alle mennesker. Hvordan det er vores dybeste mulighed, at tillade den igen. At vi har evnen og muligheden for at lade den kraft rejse sig i vores eget indre, for at lade den blive synlig ud gennem os selv - for at føde den og lade den blive synlig i verden igen.

Derfor er det vigtigt nu, at at verdens kvinder går forrest, helbreder sig selv og bliver repræsentanter for at himmel og jord ikke er adskilt. At vi står ved det feminine aspekt i os selv, der rummer, bærer og føder det Guddommelige - føder Kristuslyset på samme måde som madonnaen. 

At vi på vegne af alle fortidens kvinder viser verden hvordan legemliggørelsen af det Guddommelige lys faktisk er hele pointen. At det er det, der er miraklet.

Den kraft vi er, er det vi kalder for Kristus

Det er ikke en religion, men en mulighed

Når mennesket evner at forene himmel og jord i sig selv, så bliver det til et Kristusmenneske. Det Madonnaen viser, ved at fremvise at hun har født Kristus - gennem sig selv. Kristus som et helt direkte udtryk for det Guddommelige lys.

Med Kristusbarnet på skødet viser hun os, hvordan det er en mulighed for alle, at føde den her kærlighedskraft ind i verden. At det er Kristi tilsynekomst i verden, Kristi tilsynekomst i alle. Kristus der aldrig har været væk, men blot os der ikke har kunnet se det, som hele tiden har været her. Ønsket er at den kraft bliver synlig for dig igen. At du vågner til at se, at Gud og mennesket er et. At Gud har fået form og inkarnation - det er det man kalder Kristus. 

Og som det bliver synligt og får lov, så er det samtidig en dyb helbredelse af det spirituelle menneske. Når idéen om adskillelse og opdeling endelig kan slippe og kærlighedens kraft får lov at dele sig selv og overdrage fuld kraft og frihed til alle der tør og har lyst.

Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv, for alle mennesker på alle planer.

Om Namah Shivaya
Isabell ❤️