Hvad er opvågning, og hvorfor skal det gøre så ondt?
I spirituelle kredse bruges ordet 'awakening' flittigt. Men på dansk tør vi dårligt sige ordet 'opvågning' højt. Måske fordi mange forbinder det med noget religiøst, tørt og dogmatisk, undertrykkelse og en Gud der straffer.
Men sand opvågning er alt andet end det. Det er faktisk det fuldstændig modsatte. Opvågning er vejen til frihed på alle planer. Fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og sjæleligt.
Der har længe været talt om, hvordan vi står i det her gigantiske skifte mellem to tidsaldre. Et skifte der sætter kæmpe bevægelser igang i verden og i et ekstremt stort antal mennesker. En bevægelse der ikke har været set siden Kristi tid.
Aldrig har der været så mange tilbud om cacaoceremonier, ayuascharejser, yogaretreats og åndedrætsterapi. Alt sammen fordi mennesker længes og kalder.
Der er et stærkt stigende behov for at føle sig fri af fortidens lænker, fri af begrænsende følelser og overbevisninger. Fri af normer og forventninger. Frihed til at leve som dem vi er helt inderst inde.
Men det at vågne, er dog yderst sjældent en beslutning man sådan lige tager en mandag morgen over morgenkaffen. Dermed ikke sagt at man ikke helt fredeligt, kan ønske sig at blive et frit og realiseret væsen og derfra måske begynde at meditere og hjælpe processen på vej. Det er bestemt en mulighed.
Men langt de fleste mennesker der vækkes i denne tid, oplever at processen kickstartes på en noget mere voldsom måde. Typisk ved at man bliver udfordret og presset som aldrig før. At man måske pludselig står lige midt i det, som man frygter allermest.
Eksempler kan være:
Dødsfald helt tæt på
Skilsmisse / brud med kæreste
Alvorlig sygdom som f.eks. kræft
Stress, angst, depression
Fyring fra jobbet
Økonomiske problemer
Møde/opgør med psykopater/egoister
Sygdom der ændrer din hverdag markant, f.eks. diskusprolaps
Ja, og nogen af os tager så nærmest hele listen og mere til.
Fordi det netop er smerten, som får os til at se indad og som tvinger os til at mærke alle de svære følelser. De følelser der får os til at reflektere dybere over livet, får os til at handle på nye måder.
Vi presses til at se os selv med nye øjne, presses til at mærke alt det vi ikke vil mærke. Ikke som en straf, men for at vi kan finde vej, for at vi kan gå igennem det, bevæge det og forløse det, så vi kan slippe det helt og blive mere og mere frie og hele i os selv.
Så ja, opvågning kan være både voldsom og skræmmende, nogen gange ligefrem brutal. Hele ens liv som man kender det, kan pludselig falde fuldstændigt fra hinanden.
Og det er faktisk grunden til at mange mennesker netop ikke tør gå vejen. Det er mødet med smerten, angsten, sorgen, som får de fleste til at lukke ned igen.
Men her er det vigtigt, at huske på:
VEJEN IGENNEM, ER VEJEN UD
Så alle de vilde ting vi går igennem i en opvågningsproces, handler udelukkende om at hjælpe dig med at blive viklet ud. Det er alt det gamle tillærte, historierne og fortællingerne om at du er uværdig som menneske, som du vrides ud af - og det kan ikke undgås at kunne mærkes.
Men samtidig er opvågning jo også fuldstændig magisk og fantastisk. For midt i alt det svære, begynder vi samtidig at se lyset i mørket og døre der åbner sig i det indre. Og nærmest simultant med alle de svære processer, så er der også ting der lykkes, ting der falder på plads.
Så opvågning er altså et møde med dit eget inderste ønske for dig selv. Din sjæls dybe ønske om at du må stå i verden helt fri, helt kraftfuld, helt fyldt op af lys og kærlighed som dig. Det er det kald indefra dig selv, som skaber alle bevægelserne i det ydre. Og det er hele den bevægelse der føder de frie, kærlige mennesker, der skal få hele denne klode tilbage på ret køl.
OM NAMAH SHIVAYA
Isabell