Healing i København
Jeg tilbyder healingssessioner i Lysets Tempel på Østerbro i København. Jeg har mange års erfaring i at hjælpe mennesker med at forløse traumer og dybe temaer i krop og følelser.. Jeg holder til på Sortedam Dossering på Østerbro og modtager klienter alle hverdage.
Mange søger healing til:
Kundalini symptomerHjertesorgFrygt, angst og depressionStress og udbrændthedOpvågningsprocesserDødsfald og tabEnsomhedsfølelseTraumatiske oplevelser
Hvad er healing?
Healing er i sin essens en påmindelse om den kærlighed, du er helt inde i dit eget inderste. Det er en invitation til at finde hjem i dig selv og blive et frit og levende menneske. Fri af gamle mønstre og historier, der ikke længere tjener dig. Gennem healing kan vi frisætte den energi, der har været fastlåst i din krop, psyke og følelser. Det er at bringe lys ind gennem gamle ubevidste mønstre, overbevisninger og traumer så de kan forløses, og du kan finde ind til en dybere sandhed.
En healingsession
Der strømmer en dyb kærlighedskraft gennem alle mine behandlinger. En kraft der ønsker at helbrede hele dit væsen, både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Gennem healingen kan vi bevæge os lige så dybt, som du er klar til, og i det vil du opdage, at der ved hver session bevæges præcis det som dit væsen kalder på. At alle bevægelser er nøje tilrettelagt i lysets kraft. Udelukkende med ønsket om at bringe dig tættere på frihed, glæde og helhed i dig selv.
Få en dybere forståelse af healing
Healing handler om at skabe fri passage, fra det indre til det ydre af dig. Hvis der er helt åbent i dig, fra det indre til det ydre og fra det ydre til det indre, så strømmer livet frit og uhindret inde fra sjælen og ud - og så er vi helbredte. Men hvis der er noget der blokerer den passage, så bliver det, til det vi kalder sygdom. Det vil sige, at hvis livet i sin rene form bremses eller hindres, så opstår der en uhensigtsmæssig blokering. Energien skal kunne strømme fuldstændig frit. Hvis den ikke gør det, så skabes der overskud et sted og underskud et andet sted. Underskud, i form af mangel på energi, mangel på cirkulation, ting der ikke flyder som de skal. Eller et overskud, en form for pres i systemet, som så bliver til en anden form for ubalance.
Sygdom er hæmning af sjælens frie liv
På et dybere plan, kan man sige, at Gud ønsker at få fuld adgang til sig selv. Det oprindelige lys, kærlighedens kraft der ønsker at strømme helt frit i dig, så du kan være et levende udtryk for kærligheden selv, for Gud selv. Men hvis den udfoldelse ikke får fuld lov, men tilbageholdes, et sted fra det inderste til det yderste, fra det yderste til det inderste. Så kommer der opdeling og adskillelse, overenergi og underenergi, som så kan blive til sygdom.
Den esoteriske definition på sygdom, er hæmning af sjælens frie liv. Det vil sige, at hvis der er hæmning af det liv der strømmer, så skabes der ubalance.
Hvorfor blokerer vi energien i os selv? Og hvad skaber blokeringen?
Det er der mange ting der kan. Helt simpelt, kan den måde vi behandler vores fysiske krop på, være med til at skabe blokeringer. Uheldig levevis, som dårlig kost, alkohol, rygning etc. og manglende bevægelse. En levevis der blokerer vores organer, det frie flow af energi i lungerne, åndedrættet og den generelle cirkulation. Men også vores psykiske overbevisninger, chok og traumer, påvirkninger fra omgivelserne, relationen til mor og far, vores karmiske fortællinger, planetariske påvirkninger, gruppemæssige påvirkninger, samt det land vi lever i. Mange, mange ting påvirker os og gør at vi kan komme til at blokere energien både bevidst og ubevidst.
Healing af blokeringerne i krop, følelser og tanker
Helbredelse er altså at hjælpe sjælen, til ikke længere at være hæmmet. At hjælpe livet til ikke at være hæmmet og blokeret i dig. Både på det fysiske og psykiske plan. Livet i form må ikke være hæmmet, hvis vi skal kunne føle os frie. Helgørelse er altså essensen i al healing. Det er når lyset i det indre strømmer fuldstændig frit og uhindret ud igennem hele dig. Når der er fuld adgang, så kalder vi det for helbredelse.
Grundlæggende er det altså tid til at opdage, at vi ikke er adskilte og opdelte. Men at vi er et med lysets kraft, med kærligheden selv, med Gud i det indre.
Priser
-
1,5 times session god til dig der kommer første gang, eller som blot ønsker at have tid nok.
Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer. -
En time på briksen til zoneterapi.
Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer. -
1,5 time som vi bruger efter dit behov. Det er typisk en kombination af samtale, healing og bevidsthedsdeling. Den lidt længere behandling til de dage hvor 1 time er i underkanten.
-
-
-
En time hvor jeg ser ind i det du kommer med
RAB-registreret
Jeg er registreret alternativ behandler, hvilket betyder at du kan få tilskud til zoneterapi via sygesikringen ‘danmark’ eller anden sundhedsforsikring, som f.eks. PFA, Nordea Pension eller Danica.
Åbningstider
Jeg holder åbent alle hverdage for behandlinger og sessioner. Er der noget akut, er du velkommen til at sende en sms.
Bor du langt fra København, er det også muligt at booke samtale og fjernhealing pr. telefon.
Alle sessioner foregår på Sortedam Dossering 59, 2100 København Ø og kan bookes online.
Mandag–Fredag kl. 10.00–18.00