Zoneterapi i København
Jeg er RAB-registreret zoneterapeut og har i mere end 25 år hjulpet mennesker med at få det bedre. Jeg praktiserer på Sortedam Dosseringen på Østerbro og modtager klienter alle hverdage.
Hvordan er det at få zoneterapi hos mig?
Når jeg tager dine fødder i mine hænder, åbnes dørene til hele dig. Og gennem behandlingen får jeg adgang til alt hvad der trænger til at blive løsnet, åbnet og bevæget. På den måde bliver zoneterapien et meget kraftfuldt redskab til at bringe ro og healing ind igennem din krop.
En session er altså ikke blot en fysisk behandling, med tryk på fødderne, men en dyb udveksling af energi. Det vil sige, at jeg ikke blot mærker din krops fysiske ubalancer, men også uforløste følelser og oplevelser der kan stå i vejen for din indre ro og dybere helbredelse.
Man kan sige at zoneterapien er en form for kommunikation med hele dig. Fødderne fortæller mig hvor der er blokeringer der skal løsnes og hvor der er brug for omsorg og opmærksomhed. Derfor er hver session også helt unik og særligt tilpasset din krop og dine behov.
Hvad er zoneterapi?
Zoneterapi er en naturlig og holistisk metode, der arbejder med kroppens egne selvhelbredende evner. Det er en behandling, der kan afhjælpe mange forskellige symptomer – både fysiske, følelsesmæssige og mentale. Ved at stimulere forskellige zoner under fødderne, som er forbundet med kroppens organer og energi-systemer, kan zoneterapi forbedre cirkulationen i blod, væv og organer, reducere stress og fremme dyb afspænding. Zoneterapi er en meget anerkendt behandlingsform verden over. I Danmark har hver 5. dansker prøvet at få zoneterapi de fleste sundhedsforsikringer yder tilskud til behandlingen.
Zoneterapi - en vej til selvhealing
Jeg ser og mærker hele dig gennem dine fødder og arbejder intuitivt med at frigøre alt hvad der blokerer i kroppen. Hver behandling er altså en mulighed for at give slip på gamle spændinger, mønstre og traumer, så du kan genfinde friheden i både krop, følelser og tanker.
Zoneterapi - også når der ikke er noget ‘galt’
Min tilgang til zoneterapi er intuitiv og helhedsorienteret. Det betyder, at jeg behandler hele dig og ikke blot de symptomer, du oplever. Jeg ser også de ubevidste lag der trænger, og derfor behøver du ikke altid at vide præcis hvad problemet er, men kan også komme når kroppen bare føles ‘ude af balance’.
Priser
-
1,5 times session god til dig der kommer første gang, eller som blot ønsker at have tid nok.
Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer. -
En time på briksen til zoneterapi.
Behandlingen er tilskudsberettiget via sygesikringen ‘danmark’ og andre sygeforsikringer. -
1,5 time som vi bruger efter dit behov. Det er typisk en kombination af samtale, healing og bevidsthedsdeling. Den lidt længere behandling til de dage hvor 1 time er i underkanten.
-
-
-
En time hvor jeg ser ind i det du kommer med
RAB-registreret
Jeg er registreret alternativ behandler, hvilket betyder at du kan få tilskud til zoneterapi via sygesikringen ‘danmark’ eller anden sundhedsforsikring, som f.eks. PFA, Nordea Pension eller Danica.
Åbningstider
Jeg holder åbent alle hverdage for behandlinger og sessioner. Er der noget akut, er du velkommen til at sende en sms.
Bor du langt fra København, er det også muligt at booke samtale og fjernhealing pr. telefon.
Alle sessioner foregår på Sortedam Dossering 59, 2100 København Ø og kan bookes online.
Mandag–Fredag kl. 10.00–18.00