At give børn zoneterapi er helt specielt
Det har altid været en stor glæde for mig, at behandle og hjælpe børn. Børn er så dejlige umiddelbare, åbne og frie i krop og sind. De er helt frie af forbehold, tanker og forestillinger om hvad behandlingen gør ved dem og bl.a. derfor er de meget modtagelige og forholdsvis nemme at behandle.
Børn elsker at få zoneterapi
Det har altid været meget vigtigt for mig, at skabe trygge rammer både for dig og dit barn. Derfor sætter jeg god tid af til jer og behandlingen vil altid blive tilpasset, så dit barn får en god oplevelse. Babyer må meget gerne ammes under behandlingen. Det gør dem helt rolige og de falder som regel i søvn. De lidt større børn sidder sammen med mor eller far på briksen og hygger sig med indholdet af legetøjskurven, mens jeg ‘nusser’ tæerne.
Kost, tilskud og urter til børn
Da formålet med behandlingen altid er, at hjælpe dit barn med at få en sund og velafbalanceret krop, anbefaler jeg gerne kostændringer, kosttilskud eller urtemedicin. Det gælder både ved akut sygdom og ved de mere kroniske problemer, hvor kroppen er lidt længere tid om at hele.
Du kan læse mere om min bagrund som behandler her